Denne side handler om alderspension – se også siden om tidlige pensioner, hvis det er relevant for dig.
Kort om pension
Pension gives til personer, der har forladt arbejdsmarkedet helt eller delvist. Når du får pension, skal du ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Til gengæld kan du ikke modtage dagpenge og andre ydelser, der retter sig mod arbejdstagere. Men da der fra politisk hold er et ønske om, at flere seniorer skal blive på arbejdsmarkedet, må du gerne have indtægt fra arbejde, samtidig med at du modtager folkepension eller udbetalinger fra private pensionsordninger.
Det offentlige udbetaler folkepension og ATP, mens private pensioner kan være arbejdsmarkedspensioner, du har indbetalt til via lønarbejde, og personlige opsparinger i en bank eller et pensionsselskab som ratepension, livslang pension (livrente) eller kapitalpension. Nogle pensionsopsparinger har en forsikring tilknyttet, som kommer til udbetaling i tilfælde af tabt erhvervsevne, sygdom eller død.
Du kan få et individuelt overblik over dine pensioner på Pensionsinfo (der kan dog være pensioner, som ikke er med, især ældre indbetalinger):
https://pensionsinfo.dk
Har du private pensionsordninger, kan du finde aftalen ved at logge ind på hjemmesiden hos det selskab, du har indbetalt til. Det fremgår af aftalen, hvornår og hvordan pensionen kan komme til udbetaling.
Opsparing til pension
Pension er en langsigtet investering, hvor du bl.a. skal overveje, hvor længe du vil blive ved med at arbejde, hvordan du gerne vil leve som pensionist, hvor gammel du forventer at blive, om du har anden opsparing, du kan trække på senere, fx i din bolig, og om du forventer større indtægter inden pensionsalderen, fx fra arv. Derudover har den generelle samfundsudvikling også betydning, fordi politikerne løbende tilpasser pensionsalderen og ydelserne, og fordi konjunkturerne er afgørende for, hvor hurtigt opsparingen forrenter sig.
Det kan være svært at lægge en pensionsplan, men generelt er det en god ide at begynde at spare op så tidligt som muligt pga. effekten af renters rente. En mulighed er at opsøge vejledning hos en pensionsrådgiver, enten fra en bank eller et pensionsselskab eller (mod betaling) fra en uvildig rådgiver. Dansk Forfatterforening har et samarbejde med PFA:
https://www.pfa.dk/medlemsplus
Biblioteksafgiften har traditionelt været opfattet som en form for pensionsopsparing. Omsætningen på bibliotekerne er dog hurtigere nu end før i tiden, og der bliver kasseret mere. Derfor er det sandsynligt, at din biblioteksafgift vil begynde at dale, når du ikke længere får udgivet nye bøger, så det er ikke så sikker en ‘opsparing’.
Hvis du er selvstændig, kan du lave en aftale med ATP om frivillige indbetalinger. For at deltage i ordningen skal du dog have betalt ATP som lønmodtager i et tidsrum, der svarer til tre års fuldtidsbeskæftigelse. I 2025 er indbetalingen på 297 kr. om måneden (betales kvartalsvis). Se mere om ordningen hos Virk.dk:
https://virk.dk/vejledning/atp/atp-selvstaendig
Offentlige pensioner
Folkepension
Folkepensionen består af to beløb: et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet udbetales til alle uanset indkomst. Pensionstillægget udbetales derimod efter behov og beregnes individuelt. Du har desuden mulighed for at få ældrecheck, boligstøtte og tilskud til særlige udgifter, hvis du har begrænset indtægt og formue.
Folkepensionens grundbeløb er i 2025 på 7.198 kr. om måneden før skat og det fulde pensionstillæg på 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte og samlevende. Folkepensionens satser reguleres årligt. Du kan se de aktuelle beløb på Ældresagens hjemmeside:
https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/penge-og-pension/folkepension
I beregningen af pensionstillægget, indgår alle andre indtægter end arbejdsindkomst. I praksis vil det sige, at indtægter, der betales AM-bidrag af, ikke tæller med. Derimod medregnes biblioteksafgift, arbejdsmarkedspensioner, aktieindkomst, sociale ydelser til ægtefælle eller samlever m.m. Pensionstillægget bortfalder helt, når indkomsten når en vis størrelse. Du kan se de aktuelle satser på Borger.dk:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension/Folkepension-grundbeloeb-pensionstillaeg
Ud over grundbeløbet og tillægget kan du måske få ældrecheck, boligstøtte og en række tilskud: varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg m.m. Der står mere om indtægtsregulerede sociale ydelser længere nede på denne side.
ATP
ATP er en livslang ydelse, som du har indbetalt til, hvis du haft lønarbejde, eller hvis du har lavet frivillige indbetalinger som selvstændig. Hvor meget du får udbetalt i ATP, kan du se på Pensionsinfo:
https://pensionsinfo.dk
Måske har du også penge stående i LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond). Dem kan du få udbetalt som et engangsbeløb, fra du er fyldt 60 år. Se mere på LD’s hjemmeside:
https://www.ld.dk/lonmodtagernes-dyrtidsmidler/min-ld-konto
Alle disse udbetalinger fremgår af overblikket på Pensionsinfo:
https://pensionsinfo.dk.
Du skal dog indtaste nogle oplysninger for at få beregnet pensionstillægget, og denne beregning er kun et fingerpeg, da pensionstillægget løbende reguleres efter din og din ægtefælle eller samlevers indtægter.
Private pensioner
Hvis du har private pensionsopsparinger, fremgår de normalt også af overblikket på Pensionsinfo:
https://pensionsinfo.dk
Det pengeinstitut eller pensionsselskab, du har tegnet ordningen igennem, kan svare på spørgsmål, du måtte have i den forbindelse. Her er blot en kort oversigt over de forskellige typer af aftaler:
Arbejdsmarkedspension
Hvis du har været overenskomstansat, har du måske indbetalt til en arbejdsmarkedspension. Typisk betaler arbejdsgiver en del af pensionen, mens du selv har betalt en anden del, som er blevet trukket fra lønnen. Det er dog ikke alle arbejdsgivere, der tilbyder muligheden for arbejdsmarkedspension.
Privattegnede pensioner
Måske har du selv tegnet en pensionsaftale med en bank eller et pensionsselskab. De mest almindelige pensionsopsparinger er:
- Ratepension: Pensionen udbetales over en fastsat årrække, fx 10 år, og standser derefter. Der gives skattefradrag for indbetalingerne, men til gengæld beskattes udbetalingerne. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag.
- Livsvarig pension (også kaldet livrente): Pensionen udbetales resten af livet. Der gives skattefradrag for indbetalingerne, men til gengæld beskattes udbetalingerne. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag.
- Kapitalpension: Opsparingen udbetales på én gang, når du går på pension ellers senest 20 år derefter. Du skal betale en afgift på 40 % af beløbet ved udbetalingen, men til gengæld var indbetalingerne skattefrie. Det er ikke længere muligt at indbetale til en kapitalpension, og ordningen er nu afløst af aldersopsparingen.
- Aldersopsparing: Opsparingen kan udbetales, når du går på pension eller op til 20 år derefter. Aldersopsparingen kan udbetales på én gang, fordelt over flere gange eller over et par år. Der gives ikke skattefradrag for indbetalingerne, men til gengæld er udbetalingerne skattefri.
Fælles for alle opsparingerne gælder det, at du hvert år i januar betaler PAL-skat (pensionsafkastskat) af renterne på opsparingen.
Pension fra eller i udlandet
Hvis du har boet i udlandet i en længere årrække eller bor der nu, er der to forhold, du skal være opmærksom på: Din danske pension kan være nedsat (brøkpension), og måske har du ret til pension fra udlandet.
Brøkpension
For at have ret til fuld pension, skal du have boet i Danmark i 40 år, fra du fyldte 15 år og indtil din folkepensionsalder (eller 90 % af tiden indtil pensionering før tid). Perioder, hvor du har arbejdet og optjent pension i udlandet, tæller ikke med, selv hvis du har haft adresse i Danmark. Hvis du ikke har ret til fuld pension, får du beregnet brøkpension ud fra antallet af år, du har boet i Danmark. Du får ikke mindre i personligt tillæg, varmetillæg eller helbredstillæg, selv om du kun har ret til brøkpension.
Udenlandsk pension
Om du har ret til pension fra andre lande, afhænger af lovgivningen i de pågældende lande. Tag kontakt i god tid, da det kan være tidskrævende at kontakte myndighederne og indsamle tilstrækkelig dokumentation. Du skal også være opmærksom på, om Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med det eller de lande, det drejer sig om. Hvis ikke, risikerer du i værste fald at skulle betale skat af beløbet i begge lande. Du kan finde aftalerne på Skatteministeriets hjemmeside:
https://skm.dk/love/internationalt/dobbeltbeskatningsoverenskomster
Der står mere om beskatning af pensioner fra udlandet på Skat.dk:
https://skat.dk/borger/aarsopgoerelse-forskudsopgoerelse-og-indkomst/pension-og-efterloen/skat-af-pension-fra-udlandet
Dansk pension i udlandet
Hvis du bor i udlandet nu, men har optjent pension i Danmark, skal du ligesom alle andre søge om at få pensionen udbetalt. Du kan læse mere om, hvilke krav der stilles vedr. statsborgerskab eller ophold på Borger.dk:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/International-pension/Dansk-pension-i-udlandet/International-pension-soege
Beskatning af pensionen er beskrevet på Skat.dk:
https://skat.dk/borger/aarsopgoerelse-forskudsopgoerelse-og-indkomst/udlandsforhold/du-bor-i-udlandet-og-har-indkomst-fra-danmark
Hvis du oplever problemer, kan organisationen Danes Worldwide muligvis vejlede:
https://www.danes.dk/vaerd-at-vide-om-pension-i-danmark
Det kræver dog medlemskab.
Ved pensionsalderen
Overgangen til pension kan foregå på mange forskellige måder. Du kan fx gå på pension og fortsætte med at arbejde alligevel eller udskyde pensioneringen i nogle år. Hvis du har indbetalt til efterløn eller sparet op på anden måde, kan du trække dig tidligt tilbage, og du bestemmer selv, om det skal være helt eller delvist. Du har med andre ord selv stor indflydelse på, hvordan overgangen til pension skal foregå, og det er klogt at undersøge mulighederne i god tid.
Din tidligste folkepensionsalder afhænger af fødselsåret, se Borger.dk:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension
På Pensionsinfo kan du få overblik over din økonomi som pensionist:
https://pensionsinfo.dk
Hvis du har sparet op til efterløn, er der mere information at finde her:
https://danskforfatterforening.dk/efterloen
I tiden op til, at du når pensionsalderen, vil du få henvendelser fra det offentlige og de pensionsselskaber, du har sparet op hos. Hvis du har private pensioner, vil du også få tilbud om rådgivning.
Hvis du vælger at fortsætte med at arbejde, kan du selv beslutte, om du vil have folkepensionen udbetalt, eller om du vil udskyde pensionen og i stedet spare op til et ventetillæg og en seniorpræmie. Folkepensionen bliver først udbetalt, når du søger om det, så hvis du ønsker at udskyde den, skal du blot lade være med at foretage dig noget.
Udskudt pension med ventetillæg
Du har lov til at arbejde, selv om du får udbetalt folkepension, men hvis du venter med at hæve pensionen, får du et såkaldt ventetillæg. Ventetillægget kan udbetales som et livsvarigt tillæg til din folkepension, en tiårig forhøjelse af folkepensionen eller en kombination af et engangsbeløb og en tiårig forhøjelse. Om det kan betale sig for dig at udskyde pensionen, afhænger af din indkomst og dine skatteforhold i øvrigt.
På Pensionsinfo kan du få et skøn over, hvordan det vil påvirke din pension, hvis du udskyder pensionsalderen og optjener et livsvarigt ventetillæg (flyt pilen i alderslinjen):
https://pensionsinfo.dk
Læs mere om udskudt pension på Borger.dk:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/udskudt-pension
Seniorpræmie, hvis du fortsætter med at arbejde
Hvis du arbejder mindst 30 timer om ugen, efter at du har nået pensionsalderen, kan du optjene ret til en skattefri seniorpræmie på 48.555 kr. det første år og 28.902 kr. det andet år (2025-beløb). Du skal være født i 1954 eller senere for at kunne få seniorpræmie.
Er du lønmodtager, fremgår antallet af løntimer af din arbejdsgivers indberetning til Skat. Hvis du har arbejdet mindst 1.560 timer (inkl. ferie) de første 12 måneder efter pensionsalderen, får du automatisk udbetalt seniorpræmie.
Er du selvstændig, honorarmodtager eller kombinatør, omregnes B-indkomsten til timer med en omregningsfaktor på 142,15 kr. (2025). Se den aktuelle sats på Borger.dk:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/seniorpraemie
Hvis du har B-indkomst, der skal tælles med i timetallet, skal du selv søge om at få seniorpræmien udbetalt via Start-linket på samme side.
Der er lang sagsbehandlingstid, da årsopgørelserne for begge de år, de 12 måneder strækker sig over, skal være færdigbehandlede, hvilket de først er i november.
Inden du søger, skal du sikre dig, at al din B-indkomst er indberettet til Skat. Mangler du blot en enkelt time i at nå op på 1560 timer, bliver seniorpræmien ikke udbetalt.
Fra og med 2025 tæller alle beløb, der er betalt arbejdsmarkedsbidrag af, med som arbejdsindtægt. Det betyder, at udbetalinger fra Tekst & Node omregnes til timer, men biblioteksafgift gør fx ikke. Om legater tæller med, afhænger af, om de er selvangivet som am-bidragsfri personlig indtægt (medregnes ikke) eller overskud af selvstændig virksomhed (medregnes).
Delpension
Hvis du har private pensionsopsparinger, er der ofte indbygget fleksibilitet, så du kan vælge kun at gå delvis på pension. Bed evt. pensionsselskabet om et møde med en rådgiver. Der har tidligere været mulighed for folkepension på deltid, men den ordning er under afvikling.
Fremtidsfuldmagt
Med henblik på de kommende årtier kan du overveje at få lavet en fremtidsfuldmagt.
Det er en fuldmagt, der først træder i kraft, hvis du bliver ude af stand til at handle på egne vegne, fx pga. sygdom. Med fuldmagten giver du en eller flere andre ret til at træffe beslutninger på dine vegne. Fuldmagten skal tinglyses hos en notar, og det kræver en lægeerklæring og godkendelse fra Familieretshuset at sætte den i kraft. Fremtidsfuldmagten er udførligt beskrevet på Borger.dk:
https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/hvad-har-du-brug-for-hjaelp-til/fuldmagter/fremtidsfuldmagt#
Indtægtsregulering af folkepensionen
Arbejdsmarkedspensioner og private pensioner udbetales efter vilkårene i aftalen og påvirkes ikke af andre indtægter eller formue. Det gælder også for ATP.
Folkepensionens grundbeløb udbetales med samme beløb til alle uanset indkomst og formue.
Folkepensionens tillægsbeløb udbetales efter individuel vurdering og reguleres i forhold til andre indtægter. Siden 2023 har folkepensionister måttet arbejde og modtage pension ved siden af, og derfor skelnes der mellem indtægt ved arbejde og anden indtægt. Med virkning fra 2025 regnes alle indtægter, der betales arbejdsmarkedsbidrag af, for en arbejdsindtægt, og disse indtægter medregnes ikke, når tillægsbeløbet beregnes. Fx holdes royalties og vederlag fra Tekst & Node udenfor, fordi det er AM-bidragspligtig indtægt, mens biblioteksafgiften medregnes, fordi den er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag. Om legater og priser anses for en arbejdsindtægt, afhænger af, hvordan de er indberettet til Skat (med/uden AM-bidrag). Folkepensionens grundbeløb tæller ikke med.
Andre indtægter, der har betydning for pensionstillæggets størrelse, er fx kapitalindkomst, aktieindkomst og private arbejdsmarkedspensioner, inkl. ATP. Det gælder både din egen indkomst og din ægtefælle eller samlevers. Reguleringen begynder ved knap 100.000 kr. pr. person – se de præcise satser på Borger.dk:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension/Folkepension-grundbeloeb-pensionstillaeg
Indtægtsregulerede sociale ydelser
Sociale ydelser som ældrecheck, boligstøtte, helbredstillæg og varmetillæg gives efter behov og reguleres derfor. Se mere på Borger.dk:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/tillaeg-til-folke–og-foertidspension/mediecheck
Disse tilskud kaldes også for tillæg, men må ikke forveksles med pensionstillægget. Du får beregnet en personlig tillægsprocent mellem 0 og 100, som fastlægger, hvor stor en andel af de forskellige ydelser du er berettiget til. Procenten reguleres løbende, først ud fra forskudsopgørelsen og din likvide formue og derefter ud fra dine indtægter i årets løb. Hvis du er gift eller samlevende, medregnes fra og med 2025 også den del af din partners indtægt, der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag af, fx biblioteksafgift, dagpenge, efterløn eller pension. Der står også mere om beregningen af den personlige tillægsprocent på Borger.dk:
https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Tillaeg-til-folke–og-foertidspension/Personlig-tillaegsprocent
Du kan kun få ældrecheck og andre tilskud, hvis din personlige tillægsprocent er over 0.
Boligstøtte beregnes derimod efter andre regler:
https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Boligstoette-oversigt/boligstoette-saerligt-for-dig-der-er/boligstoette-saerligt-for-dig-der-er-pensionist
Pension og arv
Et testamente er især vigtigt, hvis du ikke har børn, har en sammenbragt familie eller ønsker at tilgodese nogen uden for familien. Du skal også være opmærksom på, at ophavsretten til dine værker er en del af det, du efterlader dig. Der findes formularer til et testamente på nettet, men de dækker kun de mest almindelige situationer. Vil du være helt sikker på, at dit testamente er juridisk holdbart, er det en god ide at kontakte en advokat. Vælger du at lave et vidnetestamente, som er underskrevet af to uvildige vidner, skal du sikre dig, at arvingerne ved, hvor testamentet befinder sig, da der ellers er risiko for, at det ikke bliver fundet. Hvis testamentet bliver underskrevet foran en notar på tinglysningskontoret, har du derimod vished for, at skifteretten får kendskab til det efter din død. Der er i øjeblikket lange ventetider hos notarerne i nogle kommuner, så prøv evt. i en anden kommune.
Ophavsretsbeskyttede værker: Som forfatter, oversætter eller illustrator giver du ikke kun eventuel formue og gæld i arv, men også rettighederne til dine værker og de indtægter, værkerne måtte kaste af sig. Ophavsretten gælder nemlig i 70 år efter din død. Det er derfor vigtigt, at alle relevante instanser bliver underrettet om, hvem arvtagerne er, og det kan du forberede ved at lave en oversigt til arvingerne over, hvem de skal sende med en kopi af skifteretsattesten til. Det drejer sig om:
- Forlag, du har aftaler med om bøger, der stadig er til salg
- Tekst & Node – opret tilmelding med MitID
https://www.tekstognode.dk/min-side - Biblioteksafgiften – ifølge loven om biblioteksafgift har en ægtefælle, samlever gennem mindst fem år og børn under 18 tilsammen ret til halvdelen af biblioteksafgiften, men kun hvis rettighedshaveren blev tilmeldt senest i 2002. De efterlevende skal selv tilmelde sig ordningen på
https://slks.dk/tilskud/soeg-puljer/bibliotekspenge/boeger-saadan-tilmelder-du-dig
Da biblioteksafgiften udbetales i april, vil afgiften i dødsåret ofte nå at blive udbetalt til den afdøde, og ellers udbetales den til boet.
Pension kan i visse tilfælde gå i arv. Det gælder kapitalpension og aldersopsparing og den del af en ratepension, der endnu ikke er udbetalt. Hvis livrente skal kunne gives videre, skal du typisk tilkøbe en forsikring, for at dine efterladte kan få del i det opsparede beløb.
Folkepensionen ophører ved dødsfald. Hvis din ægtefælle eller samlever dør før dig, kan du dog have ret til såkaldt efterlevelsespension i tre måneder. Ældre Sagen gennemgår reglerne her:
https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/vaerd-at-vide/f/folkepension-og-foertidspension/faelles-bestemmelser-for-folkepension-og-foertidspension/pension-ved-doedsfald