Find oversætter

Torsdag 17.3. 15-17: Linda Lassen: om Flensborgbevægelsen og romanen Jens og Marie

Når jeg kommer til Flensborg og går igennem den gamle by tænker jeg på hvor dejligt her er. Og efter at have researchet til – og skrevet Jens og Marie – en genforeningsroman, tænker jeg også på de mennesker, der for godt 100 år siden arbejdede for at byen skulle med til Danmark da genforeningen efter 56 år under tysk styre endelig blev en realitet.

Nogle af frontfigurerne i denne kamp var Jens og Marie Jessen.

Jens Jessen, (redaktør for Flensborg avis 1882 – 1906) var lærersøn fra Toghale nær Møgeltønder. Hans forældre var national-konservative og dansksindede.

Marie Fibiger kom fra en velhavende borgerlig familie på Frederiksberg og var påvirket af alle de nye strømninger på den tid (Mathilde Fibiger var Maries faster. Familien læste Politiken havde sikkert hørt Brandes forelæsninger osv.)

Romanen handler om de to meget forskellige menneskers ægteskab og fælles nationale kamp, der blandt andet blev præget af Jessens personlige og politiske uvilje mod H.P. Hanssen. Den personlige bundede især i Jens Jessen sociale og uddannelsesmæssige mindreværd. Den politiske drejede sig bl.a. om sprog og sindelag – og grænsedragningen.

Endelig var den længe ønskede genforening i sigte. Men hvor skulle grænsen gå. Det var man uenige om afhængigt af om man støttede H P Hanssens (og den danske regerings) eller Jessens linje – og nok især afhængigt af hvor langt syd på man boede.

Udover det historiske handler romanen også om mennesker af kød og blod – om misundelse og mindreværd, om et ægteskabs op og nedture, om at arbejde for det man tror på – og måske gøre sig blind for andres synspunkter – altså temaer der er lige så aktuelle i dag som for 100 år siden.

———

 

Af Seniorgruppen - 11. februar 2022

2004 - 2022 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte