Udgave Nr. 4

Dette sene efterår går vi og venter på tallene for forfatterstandens indkomstforhold, som vil blive præsenteret, når Danmarks Statistik og Dansk Kunstnerråd senere i år debuterer med den store undersøgelse Kunstnere i tal. Det bliver den første undersøgelse af den art nogensinde på litteraturens område, og den vil blive opdateret hvert år fremover. Jeg tror, det bliver et stærkt vidensgrundlag for vores politiske vilkårsarbejde. Endnu kender jeg ikke tallene, og der vil såmænd n

Litterære genrer bruges til at inddele, eller beskrive, forskellige typer af tekster med bestemte træk i bestemte kategorier. I dette tema kikker vi nærmere på genrer i fiktionen, på de gammelkendte som horror, romance, krimi og fantasy og på nyere genretendenser som romantasy og ”stemningsromaner”. Genrelitteraturen er elsket af nogle, hadet af andre – vi taler med højpandede litterater, med skarpe, genrebevidste forfattere og med et bogmenneske med fingeren på genrepulsen. Af Isa

To forfattere fortæller om udfordringer og fordele ved de genrer, de skriver i – henholdsvis horror og romance.

Sara Ejersbo skriver romance, og for hende er det en spændende udfordring at udfylde genren og samtidig være tvunget til at finde på noget nyt og uventet.

Booktok og andre sociale medier spiller en stor rolle i, hvad vi læser, og hvilke genrer. Og også i, at nye genrer er opstået, siger boginstagrammer og kandidat i moderne kultur Emilie Schultz-Nybye.

Danske forfattere, særligt børnebogsforfattere, illustratorer og oversættere kan søge om arbejdsophold med mulighed for at samarbejde med kolleger i Mellemøsten med indvielsen af et dansk institut i den egyptiske hovedstad.

Hvorfor har vi sproget? Hvornår udvikles vores sproglige intelligens? Og hvem stjal Einsteins hjerne? Hjerneforsker og forfatter Mikkel Wallentin byder ind med svar på disse spørgsmål og mange flere.

I september gæstede en flok nordiske børnebogsoversættere København og diskuterede alt fra grimme ord og velmenende fordummelse til AI og helt umulige vokaler at synge på. Besøget fik mig til, igen, at fundere over vores lidt nedladende forhold til børnebøger. De ser så enkle ud, især dem til de mindste. Og enkle er de måske, men ikke nemme, hverken at skrive eller oversætte. Børn er sjældent kræsne – hvis de var, ville mange multinationale brands for længst være gået nedenom

Forfatter Anne-Sophie Lunding-Sørensen har konsulteret en plotdoktor under arbejdet med sin seneste serie detektivromaner. Det er redaktør Mille Haynes, som har taget en række redskaber og teknikker fra filmverdenen med ind i den litterære verden.

Hvad må man egentlig skrive om andre mennesker i en bog? Hvis man kalder det en roman, er der faktisk ingen grænser – det er jo noget, forfatteren har fundet på. I selvbiografien er det lidt anderledes, men der er stadig meget vide grænser.