Find oversætter

Billeder af liv: Jubilæumsfestival               

      10.-19. august 2018  – i 5 bydele med 80 kunstnere

2. juli 2018

Det startede med litterære gårdhavefester om drømme og visioner hos Dansk PEN i 2007, og voksede til festivaler året efter – for 10 år siden. ”Billeder af liv” er både et blik frem og tilbage – og jubilæet fejres ved at lade 80 stemmer fra nær og fjern klinge gennem byen.

Det handler om at have modet og lysten til at mødes, for at undgå at vi bliver fremmede for hinanden. Kunsten er det spejl vi gensidigt spejler os i, og vi skal nyde og værdsætte den frihed og det håb det giver at mødes på tværs af forskelle og kultur.

Mød
Bent Melchior, Jytte Abildstrøm, Stig Dalager, Pia Raug, Ulla Henningsen, Trisse Gejl, Vibeke Marx,Qaali Schmidt-Sørensen, Niels Hav, Knud Vilby, Khalid Albaih,   Kristian Husted, Kåre Bluitgen, Behnaz, Mika Filborne Gyldenøhr, Birgitte Jørkov og mange flere.

Hjemmeside: https://michaelsvennevig.weebly.com/billeder-af-liv.html

Facebook: https://www.facebook.com/pg/MichaelSvennevig/events/?ref=page_internal

Festivalens podcast-kanal: https://svennevig.podbean.com/

5 bydele i København er med, og det foregår i en kolonihaveforening på Amager, i en kirke på Vesterbro, på en café på Østerbro, i et galleri i Vanløse og i en gårdhave på Christianshavn. Der er mulighed for at møde stemmer og historier som du måske ikke kender i forvejen, sammen med nogle, der er langt mere velkendte. Mødet med det fremmede, mødet mellem danskere, flygtninge og udlændinge, har været omdrejningspunktet på festivalerne, men siden er det i langt højere grad kommet til at handle om drømme og visioner – og slet og ret om at være menneske. Så tag tilløb og gør dig klar til mødet med det hav af stemmer og historier som bliver præsenteret på jubilæumsfestivalen i år.

 

2004 - 2018 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte