Nyheder
Medlemsmøde: Hånden på hjertet – ikke for munden
Debatmøde for medlemmer om selvcensur, frygt og mod

Dansk Forfatterforening
har som et af sine formål "at forsvare ytringsfriheden". Men gør vi det? Udøver forfatterne i virkeligheden omfattende selvcensur? Når der streges i manuskriptet, skyldes det så frygt, formbevidsthed eller pli? Hvordan forholder det sig egentlig med ytringsfriheden i Danmark nu og her?

Dansk Forfatterforenings medlemmer inviteres til et møde i foreningens lokaler, hvor litteraturanmelder m.m. Klaus Rothstein og lektor Klaus Kjøller vil indlede. Herefter er der debat, hvor oplægsholderne deltager i et panel sammen med forlægger Bjarke Larsen, journalist Georg Metz og forfatter Suzanne Brøgger. Pressen er velkommen.

Sted: Strandgade 6, stuen, 1401 K
Tid: Onsdag den 24. marts kl. 16.30
Sidst opdateret ( Monday 08. March 2010 )
 
Ny kulturminister (pressemeddelse)
Dansk Forfatterforening ser med forventning frem til et godt og frugtbart samarbejde med Per Stig Møller som kulturminister.
Vi ved, han er en mand med klassisk dannelse og stor kærlighed til kunst og kultur. Han er også forfatter til en lang række faglitterære værker af stor lødighed, og vi går derfor ud fra, at han kender til de vanskelige vilkår, som dansk litteratur har i dag, hvor bogen som medie er udfordret af den digitale udvikling.
Allerede i indeværende år venter der store opgaver. Biblioteksafgiften skal således fornys, og der skal indgås et medieforlig. Som konservativ politiker må man naturligvis forvente, at han vil drive konservativ værdipolitik og dermed være med til at vedligeholde og videreudvikle de offentlige institutioner, der forvalter dansk kunst og kultur.
Vi glæder os kort sagt til at arbejde sammen med en kulturminister, der forstår litteraturens væsen og vilkår.
 
Kunstere søges til projekt i Statens Kunstråds regi
Statens Kunstråd indkalder personer med professionel kunsterisk erfaring som mentorer til interkulturelt projekt. Læs mere om selve ordningen her. Læs mere om honorar, timeantal og ansøgningsvilkår her.
Sidst opdateret ( Monday 08. March 2010 )
 
<< Start < Forrige 1 2 3 Næste > Slut >>

Saturday, d. 20.03.2010 | 10:00 - 16:00
Terrorismen og den politiske thriller - agentroman som fagbog
Tuesday, d. 23.03.2010 | 18:30 - 21:30
Gæstelærer i gymnasiet - del 2 - AFLYST!
Wednesday, d. 24.03.2010 | 12:00 - 15:00
Bestyrelsesmøde
Wednesday, d. 24.03.2010 | 16:30 - 17:30
Medlemsmøde om ytringsfrihed

Skrivebloggen

Den kommende generation af læsere
Den trykte bog er ved at blive udkonkurreret – suppleret? – af e-bogen. Betyder det større eller mindre interesse for litteraturen? Umuligt at vide – men under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi – bøgernes bagmænd – selv gør en indsats mht. den litterære opdragelse – og al opdragelse begynder med børn. 

 
Læs videre...
 

Forfatteren

Forfatteren nr. 2 2010

Dansk Forfatter-
forenings nye
blad er udkommet
den 16. marts.
2010.
RocketTheme Joomla Templates