Hvad er ophavsret?
Ophavsret er beskyttelsen af ophavsmandens eneret til at bestemme over, hvad der skal ske med det litterære eller kunstneriske værk.
Ophavsmand er den eller de personer, der har skabt et litterært eller kunstnerisk værk. Eksempler på ophavsretligt beskyttede litterære værker er romaner, noveller, digte, faglitterære tekster, oversættelser, illustrationer mv. Private breve vil oftest være ophavsretligt beskyttet og offentliggørelse af andres breve eller e-mails kræver derfor samtykke fra afsenderen.
Hvad når et værk har flere ophavsmænd?
Et værk kan have flere ophavsmænd, og der er forskellige regler for, hvordan rettighederne i så fald skal håndteres alt afhængigt af, om de enkelte bidrag kan adskilles fra eller er afhængige af hinanden.
Har et værk to eller flere forfattere, og kan de enkelte forfatteres bidrag adskilles fra hinanden som selvstændige værker, f.eks. forskellige emnemæssige kapitler i en fagbog, så består ophavsretten til de enkelte bidrag ved siden af ophavsretten til samleværket. Hvis der derimod er tale om en roman med to forfattere, så vil der som udgangspunkt være tale om et uadskilleligt fællesværk, hvor beslutninger om, hvad der skal ske med værket, kræver enighed hos forfatterne.
En illustreret børnebog er som udgangspunkt et samleværk af tekst og illustrationer. En oversættelse af et litterært værk er en bearbejdelse. Oversætteren har ophavsret til sin bearbejdede version af værket, men kan ikke råde frit over sin oversættelse, hvis det strider mod forfatterens ophavsret.
I alle disse tilfælde er det en god idé at indgå en klar aftale om, hvordan ophavsmændene skal håndtere ophavsretten.
Hvordan opnår man ophavsretlig beskyttelse?
I Danmark gælder ingen formkrav for at opnå ophavsretlig beskyttelse af et værk. Ophavsretten træder i kraft i forbindelse med skabelsen af værket – ophavsretten til en bog opstår, mens den skrives – og kræver således ingen registrering eller lignende for at opnå gyldighed.
Nogle steder i udlandet kræves der registrering og eventuelt anvendelse af betegnelsen (c) for at kunne sikre ophavsretten.
Hvor lang tid varer beskyttelsen?
Ifølge ophavsretslovens § 63 varer ophavsretten til et værk, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår. Vær opmærksom på, at fotografier kan have en kortere beskyttelsestid.
Ophavsretten går i arv til ophavsmandens efterkommere ifølge de almindelige arveregler, jf. ophavsretsloven § 61.
Det betyder, at ophavsretten tæller med i opgørelsen af dødsboet, og at man kan råde over den ved testamente, dog med respekt af tvangsarven til eventuelle børn og ægtefælle.
Hvad omfatter ophavsmandens eneret?
Ophavsmanden har eneret til at råde over værket ved at offentliggøre det, fremstille eksemplarer samt gøre det tilgængeligt for almenheden, herunder ved salg, udlejning, udlån, visning eller fremførelse – sidstnævnte er bl.a. udsendelse i radio og tv, samt on demand tilgængeliggørelse via internettet. Denne del af eneretten udgør grundlaget for at ophavsmanden kan tjene penge på værket. Det kaldes de økonomiske rettigheder, og de kan overdrages til andre helt eller delvist.
Derudover omfatter ophavsretten de ideelle/moralske rettigheder i retten til at blive krediteret i henhold til god skik (faderskabsretten) og retten til at modsætte sig anvendelse eller ændringer af værket på en måde, der er krænkende for ophavsmandens anseelse eller egenart (respektretten). Disse rettigheder efter ophavsretslovens § 3 kan ikke frafaldes fuldstændigt.
Overdragelse af ophavsret
En ophavsmand som gerne vil offentliggøre sit værk kan til brug herfor, helt eller delvist overdrage sin ophavsret til en anden, som derved erhverver ret til at mangfoldiggøre værket.
Dette er, hvad der sker, når man som forfatter indgår en forlagsaftale med et forlag. Basalt set giver forfatteren forlaget ret til at trykke bogen og sælge den mod en betaling til forfatteren – også kaldet royalty.
Der findes desværre mange måder at udforme en forlagskontrakt på, og derfor anbefales det, at du som forfatter melder dig ind i Dansk Forfatterforening, for derigennem at få juridisk rådgivning og hjælp til at forstå en forlagsaftale.
Hvordan kan forlag få ret til at bruge ophavsmandens eneret?
Når en forfatter, oversætter eller illustrator indgår en forlagsaftale med et forlag overdrages dele af ophavsretten til forlaget, så forlaget kan fremstille, offentliggøre og distribuere bogen til salg og/eller anden tilgængeliggørelse, i trykt samt evt. digitale former. Hvor stor en del af ophavsretten, der overdrages, afhænger af formuleringen af kontrakten, typisk ved beskrivelsen af, hvilke formater forlaget må udgive bogen i.
Betalingen til ophavsmanden er således både vederlag for arbejdet og betaling for overdragelse af udnyttelsesrettigheder. Betalingen kan være en engangssum og/eller en andel af indtægter fra distribution af bogen (royalty), herunder royaltybetaling med garanteret forskud. Det er Dansk Forfatterforenings holdning at den måde, der er bedst til at øge chancen for den mest optimale udnyttelse af rettighederne og den mest rimelige betaling til ophavsmanden, er når forlaget tager den fulde økonomiske risiko ved udgivelsen og betaler et eller andet niveau af royalty til ophavsmanden af indtægterne.
En forlagsaftale har som regel ingen udløbsdato, og derfor er det meget vigtigt at sikre sig at kontrakten indeholder betingelser for, at rettighederne kan gå tilbage til forfatteren, som minimum når forlaget ikke længere har bogen til salg.
Findes der undtagelser i ophavsretten?
Ophavsmandens eneret er på en række områder indskrænket med grundlag i samfundsmæssige hensyn. Reglerne står i ophavsretslovens kapitel 2.
De vigtigste indskrænkninger i eneretten er reglerne om citat, privat- og personlig eksemplarfremstilling (fribrugsregler) og tvangslicens. Herudover gælder nogle vigtige regler om aftalelicens, som principielt ikke har karakter af indskrænkninger i eneretten, men i stedet kan siges at være en måde at erhverve rettigheder til masseudnyttelse af en stor mængde værker på kollektivt grundlag.
Citatretten indebærer, at en forfatter til et offentliggjort værk må acceptere, at der citeres fra værket, så længe det sker i overensstemmelse med god skik. Læs mere nedenfor.
Ophavsretslovens regler om privatkopiering er meget komplicerede, selv for fagfolk.
Fx må en privatperson gerne fremstille en fysisk kopi af en trykt bog til sig selv, sin familie eller omgangskreds, som man er knyttet til ved personligt bånd. Til gengæld må man kun fremstille en digital kopi af en bog til personligt brug for sig selv, eller en i husstanden.
Ophavsretslovens regler om aftale- og tvangslicens tjener en række praktiske formål – bl.a. sikres ophavsmanden afregning for brug af dennes værker i f.eks. undervisning. Læs mere nedenfor.
Hvad indebærer citatretten?
Når et værk er offentliggjort, er det tilladt for andre at citere fra værket. Når man citerer fra et ophavsretligt beskyttet værk kræves det, at det sker i overensstemmelse med såkaldt god skik og kun i det omfang, det er nødvendigt. Om et citat er i overensstemmelse med god skik, skal altid vurderes konkret.
God skik indebærer, at man henviser korrekt, samt at man ikke ændrer betydning af tekster ved f.eks. at undlade enkelte ord o.l.
Kun i det omfang det er nødvendigt indebærer, at den tekst man overtager normalt kun må udgøre en lille beskeden del af det værk, der citeres fra. Samtidig må citatet også kun udgøre en lille del af den tekst, man citerer til.
Kun hvis det stykke tekst, man citerer, i sig selv er originalt bliver citatreglen aktuel. Den konkrete juridiske vurdering kan være svær at foretage, og derfor anbefales det, at man altid henviser korrekt, og som hovedregel ikke citerer mere end en halv side, afhængig af værket, således dog typisk kun en eller ganske få strofer af et digt.
Læs mere om god citatskik i tekster i Kulturministeriets pjece herom på www.kum.dk.
Hvad er Aftalelicens?
Udgangspunktet for ophavsrettens eneret er, at det kræver en konkret aftale med samtykke fra ophavsmanden til et givent værk, for at få adgang til at bruge det. Der findes imidlertid en række situationer af masseudnyttelse, hvor det vil være yderst besværligt eller umuligt at få tilladelse for brugen af hvert enkelt værk, og ofte står den enkelte ophavsmands eneret over for mægtige samfundsmæssige interesser i oplysning af befolkningen.
Aftalelicensen er et juridisk instrument, der kan anvendes til at sikre en balanceret aftale på kollektivt grundlag mellem en eller flere brugere og en kollektiv organisation, der repræsenterer ophavsmænd inden for et givent område. Ophavsretslovens bestemmelser om aftalelicensen gør, at den kollektive organisation kan repræsentere både medlemmer og ikke-medlemmer blandt den gruppe ophavsmænd, som har mulighed for at blive medlem af organisationen. De aftalelicenser, som den kollektive organisation herefter indgår, får dermed virkning for både medlemmer og ikke medlemmer vedrørende den type værker, som aftalelicensen giver lov til at bruge.
Som et eksempel på aftalelicensen kan nævnes Copydan Tekst & Nodes aftaler med uddannelsesinstitutioner om digital og fysisk print og kopiering af litterære værker (kopivederlaget). De penge, som uddannelsesinstitutionerne betaler fordeler Copydan Tekst & Node individuelt til rettighedshaverne på baggrund af indberetninger fra brugerne. Læs mere her. Copydan Tekst & Nodes medlemmer og ejere er alle fagforeninger og interesseorganisationer inden for udgivelse af bogværker, herunder Dansk Forfatterforening.”
Tvangslicenser – hvad er det?
Enkelte bestemmelser i ophavsretsloven indskrænker ophavsmandens eneret udfra samfundsmæssige hensyn – de såkaldte tvangslicensbestemmelser.
Disse bestemmelser giver visse brugere adgang til at udnytte værker på nærmere angivne måder uden samtykke fra ophavsmændene eller repræsentative organisationer. En ophavsmand, hvis værk udnyttes i henhold til en tvangslicens, har dog krav på vederlag, i modsætning til fribrugsregler, der er gratis brug.
Ophavsretslovens § 17 indeholder både fribrugs- og tvangslicensregler til gavn for syns- og læsehandicappedes adgang til at kunne få litteratur i særligt tilgængelige formater. Disse fremstilles bl.a. af NOTA, det tidligere Danmarks Blindebibliotek.
Hvad er biblioteksafgift, og hvordan får jeg den?
Biblioteksafgift er en økonomisk kulturstøtte, der hvert år uddeles af Styrelsen for Bibliotek og Medier under Kulturministeriet. Pengene uddeles til forfattere, oversættere, illustratorer og andre, hvis bøger er tilgængelige på offentlige biblioteker.
Er du forfatter, oversætter eller illustrator eller på lignende måde skaber af litterære værker i digital, auditiv eller trykt form, så har du mulighed for at få del i biblioteksafgiften.
Man skal selv sørge for at være tilmeldt ordningen, så bliver de værker, man udgiver registreret hos Nationalbibliografien i et register. Det er dit forlag, som skal indberette til Nationalbibliografien. Bibliotekerne indberetter til Styrelsen for Bibliotek og Medier, hvilke bøger de har stående ud fra registreringen i Nationalbibliografien.
Biblioteksafgiften fordeles efter et pointsystem, som tildeles ud fra, hvor mange bøger man har med i ordningen. Beløbet udbetales hvert år i april.
Tilmelding:
Første gang man får et værk udgivet, eller man medvirker på et udgivet værk, skal man tilmelde sig biblioteksafgiftsordningen. Det kan gøres her.
Pengene udbetales ikke med tilbagevirkende kraft, så hvis man ét år ikke har været tilmeldt, har man mistet muligheden for at få afgift det år.
Hvad er Nationalbibliografien?
Nationalbibliografien defineres som fortegnelser over dokumenter, der udgives eller er blevet udgivet i et land. Den kan omfatte dels retrospektive bibliografier, dels løbende bibliografier over nyudgivne dokumenter. Se mere på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside: www.kb.dk
Den nationalbiografiske registrering i Danmark udføres af Dansk BiblioteksCenter A/S og Det Kongelige Bibliotek. DBC fungerer som Dansk ISBN-kontor.
Hvad er DBC, Dansk Biblioteks Center?
Den nationalbiografiske registrering i Danmark udføres af Dansk BiblioteksCenter A/S og Det Kongelige Bibliotek. DBC fungerer som Dansk ISBN-kontor.
Hvor finder jeg Ophavsretsloven?
Ophavsretsloven finder du her.
Læs om de ophavsretlige regler her.
Læs mere om ophavsret i bogen “Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister” af Morten Rosenmeier. Bogen kan købes eller downloades gratis her.
Hvem har rettighederne til et udgivet værk?
Et værk, der er udgivet, kan have flere rettighedshavere som skal give tilladelse, hvis man ønsker at få tilladelse til at bruge værket på en ny måde, f.eks. ved at få det oversat og udgive det på et andet sprog eller indspille en lydbog af værket.
Et godt sted at starte er at rette henvendelse til forlaget og/eller den primære forfatter til værket, da de begge har ansvaret for, hvilke rettigheder de hver især har i henhold til forlagskontrakten, og om der er andre rettighedshavere, f.eks. en illustrator.
Ophavsretten kan dog, siden forfatteren skrev bogen og forlaget udgav den, være overgået til andre.
Hvis forlaget ikke findes længere, kan udgivelsesretten enten være gået tilbage til ophavsmanden eller videreoverdraget til et andet forlag – alt afhængigt af forlagskontrakten.
Hvis ophavsmanden er død, så består ophavsretten stadig indtil der er gået 70 år efter ophavsmandens død, og da ophavsretten går i arv på samme måde som anden ejendom, så vil rettighedshaverne være ophavsmandens arvinger. Det bedste sted at søge oplysninger om rettighedshaverne efter ophavsmandens død er enten hos det forlag, der senest har udgivet værket, eller en eventuel bobestyrer af ophavsmandens dødsbo.
Dansk Forfatterforening har ikke noget arkiv eller oplysninger om, hvem der ejer rettighederne til et værk.
Er der gået over 70 år efter ophavsmandens død, så er ophavsretten udløbet og enhver kan frit benytte værket, dog stadig med respekt af de ideelle rettigheder i ophavsretslovens § 3, herunder kreditering af ophavsmanden.