Find oversætter

Generelt om forlagskontrakter

På denne side beskrives overordnet de punkter, du skal være opmærksom på i forlagskontrakter. For en mere uddybende gennemgang henvises til Kontraktguiden.

Der er for de enkelte genrer og faggrupper særlige forhold og vilkår, som du bør være opmærksom på. Se underpunkterne for faggruppernes forlagskontrakter.

Hvis du bliver tilbudt en forlagskontrakt, mod at du selv bidrager med penge af egen lomme, så skal du være særlig opmærksom på, at du ikke betaler for meget og får for lidt. Dansk Forfatterforenings anbefalinger er – medmindre andet anføres – baseret på forlagskontrakter, hvor forfatterens værk antages og udgives af forlaget uden forfatterens deltagelse i finansieringen. 

Som medlem af Dansk Forfatterforening kan du få individuel rådgivning om din forlagsaftale hos foreningens jurist.

Oversættere (også ikke-medlemmer) kan få rådgivning af DOF hos oversætterrådgivningen

Illustratorer (også ikke-medlemmer) kan få rådgivning af Illustratorgruppen

At finde rette forlag

Dansk Forfatterforening anbefaler, at man som ny forfatter/illustrator finder flere forlag, man kunne tænke sig at kontakte med henblik på udgivelse af sit manuskript.

Der er rigtig mange forlag i Danmark, og det kan være en god idé også at kontakte nogle små forlag, man ikke kendte til i forvejen. Søg på nettet og orientér dig i boghandler og biblioteker – find f.eks. forlag, der udgiver bøger af samme type/stil/genre som dit manuskript.

Dansk Forfatterforening anbefaler, at man som ny forfatter/illustrator sender sit manuskript til et par udvalgte forlag ad gangen. Man kan sætte en svarfrist på en måneds tid for, hvornår man forventer at høre fra forlaget. Hvis man får positiv respons fra flere forlag, så bør man hurtigst muligt træffe beslutning om, hvilket forlag man vil gå videre med, og meddele dette til det andet forlag med tak for interessen.

Inden valget af forlag skal man også være opmærksom på, om forlaget er et traditionelt forlag, der betaler alle udgifterne til udgivelsen, eller om man selv bliver bedt om at bidrage med penge. Brugen af titlen ”Forlag” betyder som udgangspunkt, at forfatteren forventer, at forlaget bærer alle udgifter til udgivelsen. Hvis du først sent i forhandlingen bliver opmærksom på, at du skal betale noget til forlaget, så er der grund til, at du tænker dig om en ekstra gang.

 

Få altid en skriftlig forlagskontrakt!

Når forlaget meddeler, at de gerne vil udgive din bog, så bør du bede om at få tilsendt på skrift, f.eks. e-mail, forlagets forslag til aftalens vilkår.

Dansk Forfatterforening anbefaler, at man altid indgår i en reel og ligeværdig forhandling med forlaget om vilkårene. Læs kontraktudkastet grundigt og overvej, om du finder det rimeligt og dækkende for dine behov. Skriv ikke under på noget, du ikke forstår.

Det hænder ofte, at parterne aftaler nogle af vilkårene – typisk udgivelsestidspunkt og royalty for et eller flere formater – mundtligt eller pr. e-mail først. Det er vigtigt at du husker at sikre dig, at du får en skriftlig forlagskontrakt i god tid, inden bogen udkommer, så du også kan nå at forhandle den. Ofte vil det f.eks. være relevant med en højere royaltysats ved øget salg (bestsellerklausul eller royaltystige) eller en aftale om en særlig markedsføringsindsats. Husk at få alt, hvad I aftaler på skrift. En e-mailkorrespondance kan også udgøre en skriftlig kontrakt.

Der er flere vigtige punkter i forlagskontrakten, som er afgørende for hvem der bestemmer over din bog. Du skal især sætte dig godt ind i, hvad der står om:

  1. Rettigheder
  2. Penge og betalingsfrister
  3. Udgivelsespligt
  4. Markedsføring
  5. Tilbagefald af rettigheder eller opsigelse

 

Rettigheder – kort fortalt

Forlaget har brug for, at du overdrager dele af din ophavsret, så de kan udgive bogen. Det er grundlaget for forlagskontrakten.

Rettigheder beskrives ud fra, hvad forlaget har lov til at gøre med dit værk, og hvad der kræver din tilladelse først. Din primære interesse vil være at få dit værk udgivet i bogform, og det bør være specificeret, om og hvordan forlaget må udnytte værket som trykt bog, e-bog og lydbog.

Du overdrager ikke automatisk rettigheder til udgivelse af værket på andre sprog eller film- og dramatiseringsrettigheder sammen med bogrettighederne. Hvis forlaget ønsker at få rådighed over disse rettigheder, så skal det fremgå specifikt af forlagskontrakten. Dette følger af ophavsretslovens § 53, stk. 3 (specialitetsprincippet). Ofte står disse rettigheder i et særskilt afsnit om ”Formidling” eller ”Eneforhandling”.

Forlaget må ikke videreoverdrage dine rettigheder, medmindre det er specificeret i kontrakten, jf. ophavsretslovens § 56, stk. 2.

Dansk Forfatterforening anbefaler, at man kun overdrager rettigheder til forlaget, som forlaget kan forventes at ville udføre en aktiv indsats for at få udnyttet. Når det gælder formidlingsrettigheder kan en sådan indsats være at tage værket med på bogmesser i udlandet, udarbejde oversættelse af uddrag etc.

 

Penge – royalties og andre betalinger

 

Royalties

Forfatteren ejer ophavsretten til sin bog og overdrager dele af ophavsretten til forlagets udnyttelse af værket. Betalingen for overdragelsen er royalties, som er en andel af forlagets indtægter fra værkets udnyttelse.

Illustratorer og oversættere er også ophavsmænd til deres værker, og overdrager ligeledes deres ophavsret til forlaget via en kontrakt. Men bl.a. fordi oversættere og illustratorer typisk bestilles af forlaget til en specifik opgave, er deres forlagskontrakter ofte skruet sammen på en anden måde med andre mekanismer til sikring af en rimelig betaling. Se underpunkterne for Oversætteres og Illustratorers forlagskontrakter.

Royalties beregnes som en %-sats af beregningsgrundlaget.

Beregningsgrundlaget og transparensaftale

Det har i mange år været sædvane, at beregningsgrundlaget for royalty for trykte bøger er udsalgsprisen eller bogladeprisen (ekskl. moms).

Grundet liberaliseringen af bogmarkedet går flere og flere forlag over til at anvende nettoprisen (ekskl. moms) som beregningsgrundlaget også for trykte bøger. Nettoprisen anvendes som udgangspunkt for alle digitale formater.

Forholdet mellem udsalgspris og nettopris er følgende:

Nettopris + boghandlernes avance = udsalgspris (til forbrugeren)

Det omtales også med omvendt fortegn: At nettoprisen er udsalgsprisen minus boghandlerrabatten.

Som følge af skiftet i beregningsgrundlag har en del forfattere svært ved at gennemskue, om den nye royaltysats af nettoprisen svarer til det de plejede at få af udsalgsprisen.

Da boghandlerrabatten er variabel, kan man ikke opsætte en præcis formel, men det er Dansk Forfatterforenings opfattelse, at 15 % af udsalgsprisen svarer til mindst 26 % af nettoprisen for trykte bøger solgt i boghandelen.

Indsigten i beregningsgrundlaget er reguleret i transparensaftalen indgået 6. september 2022 ml. Danske Forlag og de to forfatterforeninger. Du kan se aftalen her. Aftalen trådte i kraft primo juni 2023, da DSM-direktivet blev implementeret i dansk lovgivning.

Garantisum/Forskudshonorar

Dansk Forfatterforening anbefaler at forfattere og illustratorer får udbetalt en garantisum inden bogen udgives (også kaldet et forskudshonorar).

Garantisummen skal udbetales, enten når man afleverer sit manuskript eller, hvis manuskriptet er afleveret, når man underskriver forlagsaftalen. Garantisummen bør ikke kunne kræves tilbagebetalt af forlaget, heller ikke hvis forlaget af en eller anden grund vælger alligevel ikke at udgive bogen.

Garantisummen er en bekræftelse af forlagets forventninger til bogens udgivelse. Garantisummen beregnes traditionelt set som ½ eller 1/3 af den samlede forventede royalty til forfatteren for hele første oplag.

Forskud modregnes efterfølgende i den optjente royalty.

Afregning og udbetaling

Royalties afregnes efter salget er sket. Forlagene har forskellige udbetalingsfrekvenser.

Dansk Forfatterforening anbefaler, at afregning og udbetaling af honorarer sker mindst 2 gange om året.

Du bør sikre dig, at det står udtrykkeligt i din kontrakt, hvornår forlaget skal opgøre salget (perioden), hvornår du senest skal modtage opgørelsen og hvornår forlaget senest skal betale det skyldige honorar.

Forbrug af e-bøger og lydbøger kan enten bestå i salg af eksemplarer (download) eller tilrådighedsstillelse (streaming), herunder som led i en abonnementstjeneste.

Du er altid berettiget til at modtage opgørelse og afregning mindst 1 gang om året, sammen med fyldestgørende oplysninger om afregningen. Det fremgår af ophavsretslovens § 57.

Med fyldestgørende oplysninger menes som minimum, at du skal være i stand til at se, hvordan beregningen af royalty af fremkommet, dvs. forholdet mellem indtægter og antallet af solgte eller forbrugte bøger. Dette gælder også ved digitalt forbrug, streaming og abonnementstjenester.

Sørg altid for at få opgørelser for dine bøger mindst 1 gang om året og husk at tjekke opgørelsen igennem. Hvis der er noget, der undrer dig, kan det være, fordi der er sket en fejl eller forglemmelse. Det sker.

Ordinære medlemmer af Dansk Forfatterforening kan få hjælp hos vores jurist, hvis der er spørgsmål til eller problemer med at få afregning.

 

Hvad hvis du selv skal bidrage med tilskud eller støtte til udgivelsen?

Vi ser ofte, at medudgiverforlag anvender kontrakter, der minder meget om traditionelle forlagskontrakter uden medfinansiering. Det er som udgangspunkt problematisk, da forfatterens betaling til forlaget forrykker balancen i den afvejning, som kontraktens samlede vilkår udgør.

Ofte er forfatterens ”tilskud” eller ”støtte” en engangsbetaling fra forfatteren til forlaget, der ikke tilbagebetales eller på anden vis indgår i den efterfølgende opgørelse af royalties eller overskudsandel til forfatteren. Det er som udgangspunkt problematisk, da der ikke er tale om en klar og utvetydig aftale om finansiering af den kommercielle udgivelse.

Dansk Forfatterforening mener, at det bør fremgå tydeligt af enhver kontrakt, hvad man betaler for.

Her er nogle forslag til sikring af transparens ved forfatterfinansiering af udgivelse

 

Udgivelsestidspunkt

Det er vigtigt at sikre dig, at forlaget har en specifik forpligtelse til at udgive dit værk inden for et vist tidsrum.

Du bør sikre dig at det som minimum fremgår:

  • Hvilke(t) format(er) forlaget SKAL udgive værket i
  • Hvornår første udgivelse finder sted i det primære format (trykt bog eller andet?)

Har du en forventning om, at din bog primært skal udkomme i trykt form, så skal du sikre dig det står udtrykkeligt i forlagsaftalen. Du kan ikke længere nødvendigvis regne med, at den primære udgivelse er en trykt bog.

I de fleste forlagsaftaler er anført et forventet første udgivelsestidspunkt. Det er ikke bindende for forlaget, der således kan udskyde datoen, som de vil.

Følgende er et sædvanligt vilkår i mange forlagsaftaler:

“Værket skal være udgivet i originalform senest 12 måneder efter, at forfatteren har afleveret manuskript. Sker dette ikke, kan forfatteren hæve aftalen, således at alle rettigheder går tilbage til forfatteren, der er berettiget til at beholde allerede udbetalt honorar. Forfatteren kan herudover være berettiget til erstatning for tab efter dansk rets almindelige regler herom.”

Dansk Forfatterforening anbefaler at du sikrer dig, at det fremgår udtrykkeligt, hvornår værket senest skal være udgivet i den/de primære bogformater.

Det er også sædvanligt, at hvis værket skal udkomme i ordinær, trykt oplag som første udgave/primært format, så angives der et forventeligt antal for størrelsen af første oplag.

Markedsføring

Dansk Forfatterforening hører fra mange forfattere, at de er skuffede over forlagenes markedsføring af deres værk. En af de primære årsager hertil er efter vores opfattelse manglende forventningsafstemning med forfatterne.

Den sædvanlige bestemmelse i forlagskontrakter om forlagenes markedsføring indeholder elastik i metermål og giver ikke forfatteren nogen som helst målestok for, hvad han/hun kan forvente: ”Forlaget skal markedsføre værket under hensyntagen til værkets karakter, afsætningsmuligheder og øvrige omstændigheder.”

Det er en opskrift på skuffede forventninger.

Markedsføring af bøger er ikke længere en pakkeløsning med udsendelse af pressemeddelelse, 50 bøger til forskellige anmeldere, indsendelse af bogen til lektørudtalelse og optagelse i boghandlernes kataloger. Der skal noget mere til – og det skal være målrettet den konkrete bog. For mange bøger vil det også være gavnligt, og muligvis nødvendigt, at forfatteren selv gør en stor del af indsatsen for at markedsføre bogen, bl.a. via sociale medier og personlige optrædener/interviews. Markedsføring bør som udgangspunkt koordineres mellem forlaget og forfatteren.

Dansk Forfatterforening anbefaler følgende som minimumsbestemmelse:

”Forlaget sender senest 14 dage før udgivelsen forfatteren en oversigt over de planlagte markedsføringstiltag.”

Kan man få lavet en specifik aftale om forlagets markedsføring af værket eller samarbejdet med forfatteren herom, er det dog bedre.

 

Tilbagefald af rettigheder eller opsigelse

En forlagsaftale er et bindende, forretningsmæssigt samarbejde, hvor forlaget påtager sig at udgive og sælge forfatterens bog efter forfatterens overdragelse af rettigheder til forlaget.

Der gælder ikke nogen almindelig regel om ret til opsigelse af en forlagsaftale uden årsag. Derfor kan det være meget svært at komme ud af en forlagsaftale, hvis ikke det er meget tydeligt beskrevet i forlagskontrakten hvornår og hvordan det kan ske.

Det mest sædvanlige bestemmelse i mange forlagskontrakter går ud på, at man kan få sine rettigheder tilbage eller opsige kontrakten, når værket er udsolgt, og forlaget ikke vil trykke et nyt oplag (udsolgtkriteriet).

I en ny virkelighed, hvor digitalt tilgængelige filer kan være vedvarende tilgængelige og det samme kan ske med trykte bøger ved print-on-demand, så er der behov for nye vilkår for rettighedernes tilbagegang.

Dansk Forfatterforening anbefaler, at forlagsaftaler om værker, der er blevet til på initiativet af forfatteren selv, skal kunne bringes til genforhandling eller opsigelse efter en rimelig tidsperiode, f.eks. 7 år.

En ubetinget ret til genforhandling eller opsigelse kan formuleres således:

”Når der er gået mindst 7 år efter værkets udgivelse, kan hver part forlange aftalen genforhandlet. Kan parterne ikke nå til enighed, kan aftalen opsiges med mindst 3 måneders varsel til udløb af en afregningsperiode.”

Et rimeligt alternativ til den ubetingede ret til genforhandling eller opsigelse efter forløbet tid, er en tilsvarende ret baseret et objektivt mindstekriterium for forlagets udnyttelse af rettighederne. Det kan baseres på størrelsen af de indtægter forlaget betaler til forfatteren.

Dansk Forfatterforening mener, at alle forlagsaftaler skal indeholde bestemmelser om, at rettighederne kan gå tilbage til forfatteren, oversætteren og illustratoren, som minimum når forlagets udnyttelse af værket er ophørt.

Tilbagegang af rettigheder kan også ske trinvist, dvs. med tilbagefald af rettigheder til udgivelse i bestemte formater, som forlaget har ophørt med at udnytte, f.eks. udgivelse i trykt form eller formidling. I så fald fortsætter resten af forlagskontrakten for de øvrige rettigheder overdraget til forlaget.

Ændringer i Ophavsretslovens § 54 mhp. tilbagefald af rettigheder

Det følger af ophavsretslovens § 54, at der er en pligt for forlaget til at udnytte rettigheder. Bliver rettigheder ikke udnyttet, så kan de gå tilbage:

”§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte de overdragne rettigheder. Ophavsmanden kan bringe en aftale på et eksklusivt grundlag til ophør med 6 måneders varsel i det omfang, udnyttelsen ikke er iværksat inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. Dette gælder dog ikke, hvis udnyttelsen iværksættes inden varslets udløb. Stk. 2. Stk. 1 kan ikke fraviges, medmindre dette følger af en kollektivt forhandlet aftale. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved overdragelse af ophavsretten til værker i form af edbprogrammer.”

Den ovennævnte bestemmelse fremgår som ændret i ophavsretsloven ved lov nr. 680 af 6. juni 2023. Vær opmærksom på begrebet rimelig tid. Forlagskontrakter indgået inden d. 6. juni 2023 skal stadigvæk anvende den 3 års frist, der gjaldt i den tidligere § 54, stk. 1, og som nu er erstattet af ”inden rimelig tid”. Der er i forlagskontrakter indgået inden lovændringen ikke sædvane for at have forlænget fristen som den tidligere stk. 2 i bestemmelsen gav mulighed for.

Dvs. kontrakter indgået fra og med den 6. juni 2023 er omfattet af begrebet rimelig tid.

Medmindre andet fremgår af specifikke bestemmelser i kontrakten, så betyder rimelig tid efter sædvanen i bogbranchen, at hvis rettighederne til et specifikt format eller udnyttelseskategori ikke er bragt til udnyttelse af forlaget, inden der er gået 3 år efter udgivelsen af værket i det primære format, så kan forfatteren varsle rettighedernes tilbagegang, hvis forlaget ikke iværksætter udgivelse af den eller de pågældende rettigheder indenfor 6 måneder fra forfatterens henvendelse.

Bemærk, man godt kan have længere eller kortere frister i specifikke bestemmelser i kontrakten. De SKAL dog være ”rimelige”, da § 54 ikke kan fraviges til skade for ophavsmanden.

Sædvanen i specifikke bestemmelser i forlagskontrakter er ifølge Dansk Forfatterforenings erfaring:

  • Første udgivelse af værket (i trykt eller digital form) – indenfor 12 eller maksimalt 18 eller 24 måneder.
  • Udgivelse af værket i øvrige bogformater – indenfor 1-3 år fra første udgivelse af værket.
  • Udnyttelse af øvrige rettigheder, herunder formidling af rettigheder til udgivelse i udlandet, filmatisering mv – indenfor 3 år fra første udgivelse af værket

Ophavsretslovens § 54 finder dog kun anvendelse på en eller flere rettigheder, der slet ikke er blevet udnyttet af forlaget, f.eks. hvis værket aldrig er udgivet som e-bog. Er værket aldrig udgivet i det/de primære formater (første udgivelse), så foreligger der dog væsentlig misligholdelse af forlagsaftalen, som berettiger til at ophæve kontrakten for alle rettigheder. Det anbefales altid at søge juridisk bistand inden man ophæver en forlagsaftale.

Se Dansk Forfatterforenings forslag til vilkår om tilbagefald af rettigheder her

Synlighed og tilgængelighed

Det følger af den almindelige loyalitetsforpligtelse (kontraktretligt), at forlag har en grundlæggende forpligtelse til at holde de værker, de har udgivet, tilgængelige og synlige iht. almindelig branchestandard.

Dengang der kun fandtes trykte bøger, hang synlighed og tilgængelighed snævert sammen med, om bogen fandtes til salg via boghandlerne og om der var eksemplarer på lager. Det var objektivt konstaterbart, om bogen var synlig og tilgængelig.

Med udgivelse i digitale formater samt print-on-demand ændres dette grundlæggende. Det er blevet meget nemmere og billigere at holde et værk i salg trods en meget mindre omsætning. Det er godt for tilgængeligheden, men det rykker ved forfatterens mulighed for at sætte krav til forlagets indsats og eventuelt medtage ældre titler til nye forlag.

Synlighed og tilgængelighed handler dermed ikke længere om forlagets forpligtelse til at genoptrykke et nyt oplag. Nu handler det om den vedvarende indsats for at holde værket i salg og søgbart digitalt.

Læs mere om synlighed og tilgængelighed.

Andre juridiske vilkår

Her følger en række øvrige juridiske vilkår, som Dansk Forfatterforening har en generel holdning til.

Voldgift – nej tak!

Nogle forlagsaftaler slutter med en bestemmelse om, at uenigheder og tvister mellem forlag og forfatter skal afgøres ved voldgift. Voldgift er en privat domstol, hvor man ud over egne advokater også skal betale samtlige udgifter til retslokale og dommere. Det er i langt de fleste tilfælde ude af proportioner med de indtægter, som forfatteren får iht. forlagskontrakten.

Dansk Forfatterforening fraråder derfor voldgiftsklausuler i forlagskontrakter.

En voldgiftsklausul vil for de fleste forfattere være ensbetydende med, at de reelt ikke har råd til at føre en juridisk sag mod forlaget. Det er ikke rimeligt. Fjernes voldgiftsklausulen fra kontrakten inden underskrift, så kan man på sædvanlig vis gå til de almindelige domstole.

Dansk Forfatterforening anbefaler følgende som minimumsbestemmelse:

”Ved uenigheder om aftalens forståelse forpligter parterne sig til at søge det afklaret i mindelighed, inden en evt. retssag ved de almindelige domstole påbegyndes.”

Contracts in English

Dansk Forfatterforening mener, at forlagskontrakter, der som primært formål har udgivelse af danske forfatteres bøger på dansk, bør være udfærdiget på dansk.

Det er dog et vilkår ved globaliseringen, at der kan komme udenlandske aktører til Danmark, der tilbyder forlagskontrakter som er formuleret på engelsk, fordi udgiveren er en del af en udenlandsk koncern og det er en forudsætning for kontrakten, at udgiveren også vil arbejde aktivt for udgivelse af værket på andre sprog.

En forlagskontrakt kan naturligvis godt være rimelig over for forfatteren, selvom den er formuleret på engelsk. En engelsksproget forlagskontrakt er dog mere vanskelig at gennemskue for en dansk forfatter end en dansksproget.

Man kan aftale i kontrakten, at kontrakten er indgået efter dansk ret og/eller at en eventuel tvist skal løses ved de danske domstole.

Dansk Forfatterforening anbefaler følgende som minimumsbestemmelse:

“This Agreement shall be governed by and construed in accordance with Danish law and any disputes between the parties shall be settled by the Danish courts.”

Er min forlagskontrakt fortrolig?

Nogle forlagskontrakter indeholder klausuler om, at forlagskontrakten og dens indhold er fortrolig.

Dansk Forfatterforening mener, at vilkår eller aftaler om at forlagskontrakten og dens indhold er fortrolig, er urimelige for forfatteren, som følge af styrkeforholdet mellem den enlige forfatter og forlaget.

Vi mener, at de almindelige regler – den kontraktretlige loyalitetspligt og definitionen af en forretningshemmelighed i Lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 1 – yder tilstrækkelig beskyttelse af forlagets rimelige interesser, såfremt der skulle opstå en konkret situation til fortolkning af domstolene.

Forfattere, der taler kollegialt med hinanden, må således kunne tale om og sammenholde arbejdsforhold i branchen af generel karakter, så længe de ud fra ovennævnte regler ikke videregiver egentlige erhvervshemmeligheder.

Uanset hvad der står i kontrakten, har man dog altid ret til at søge rådgivning hos sin faglige organisation, organisationens jurist eller anden juridisk rådgiver.

Copydan-forbehold

Dansk Forfatterforening anbefaler at du får indføjet et Copydan-forbehold i dine forlagskontrakter.

Et Copydan-forbehold i forlagskontrakten beviser, at den enkelte forfatter/oversætter/illustrator og det enkelte forlag kan dokumentere, at de har bevaret deres rettigheder til at modtage de kollektivt opkrævede vederlag, som deres repræsentative organisationer har sikret dem ret til iht. en aftalelicens.

Mange forlagskontrakter med Copydan-forbehold er med til at sikre, at såvel forlag som forfattere gennem deres repræsentative organisationer, kan få ret til betaling ved indgåelse af fremtidige aftalelicenser.

Dansk Forfatterforening har udfærdiget følgende standardvilkår:

Uanset parternes overdragelse af rettigheder ved denne aftale bevarer parterne hver især deres rettigheder i henhold til ophavsretslovens bestemmelser om aftalelicenser eller andre lovbestemte vederlagsordninger, samt tilsvarende nationale, udenlandske eller internationale bestemmelser, herunder regler og vederlagsordninger, der senere måtte supplere eller afløse disse bestemmelser. Dette gælder hvad enten ordningerne eksisterer i dag eller etableres i fremtiden, og uanset om der er tale om en dansk, udenlandsk eller international aftale.”

Der kan forekomme andre varianter, som er lige så dækkende ift. den konkrete kontrakt.

/ Dansk Forfatterforening 2020

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte