Find oversætter

DM i novelleskrivning

Er du god til at skrive? Er du mellem 16 og 19 år eller går på en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse?  Så har du chancen nu for at deltage i DM i novelleskrivning og vinde et skrivekursus mm.

Deltag i DM i novelleskrivning – for unge 2017

Udgivne novelleforfattere udvælger 20 deltagere fra hele landet på baggrund af de indsendte noveller. Hvis din novelle bliver udtaget, får du tilbudt en plads på skrivekurset den 18.-19. november 2017 på Vallekilde Højskole på Sjælland, hvor du sammen med de andre udvalgte vil blive undervist af professionelle forfattere. Derudover er der mulighed for at deltage i Litt Talk festivalen primo 2018.
DM i novelleskrivning for unge 2017 er arrangeret af Dansk Forfatterforening og Vallekilde Højskole og er desuden støttet af Autorkontoen og efond. Projektet har til formål at skabe opmærksomhed omkring det helt unge vækstlag inden for litteratur og skærpe unges interesse for ophavsretten.

Krav for at deltage i konkurrencen

Du skal:

  • Selv have skrevet novellen (ml. 2000 og 8000 anslag med mellemrum) og kun én novelle pr. deltager)
  • Vi opfordrer til, at du arbejder med at skrive novellen i tredje person
  • Være mellem 16 og 19 år, gå i 10. klasse og/eller være indskrevet på en ungdomsuddannelse og da højst være 21 år
  • Være klar til at komme til Vallekilde Højskole i weekenden den 18.-19. november 2017

Der er fællesarrangeret gratis overnatning og bespisning på Vallekilde Højskole for de udvalgte deltagere. Transport til og fra Vallekilde betales af deltageren selv.

OBS! Tidligere DM-vindere, dvs. deltagere på skrivekurset i 2013, 2014, 2015 og 2016 kan ikke deltage i konkurrencen.

Sådan gør du

Klik dig ind på https://www.efond.dk/dff/ ml. den 23. august og 11. september 2017 kl. 12 .  Her følger du anvisningerne, og kopierer din novelle ind i det elektroniske skema.

Fristen for indsendelse af noveller er 11. september 2017 kl 12.

160629 Motiv, dm i novelle

Dansk Forfatterforening har fra 2012-2016 arrangeret DM i novelleskrivning for unge i gymnasiealderen. Her har ca. 200 deltagere fra hele landet årligt indsendt noveller og 20 er blevet udvalgt til at deltage i et weekendskrivekursus.

Se en lille film fra DM i novelleskrivning 2015 her.

DM i novelleskrivning er arrangeret af Dansk Forfatterforening i samarbejde med Vallekilde Højskole.

 160628 DFF_logo_sort hoej oploesning  vallekilde-logo

Konkurrencen er endvidere støttet af eFond.

efond-logo

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte