Find oversætter

Åbent medlemsmøde for lyrikere del 1.

Markedsføring af lyriske værker vil blive det første emne på lyrikergruppens åbne møder ( læs: alle er velkomne!) i Århus, Odense og København. Det første møde bliver i Odense under Odense Lyrikfestival. Hold øje med fremtidige opslag for de øvrige byer.

I Odense vil forfatteren Bjarne Kim Pedersen fra andelsforlaget Ravnerock fortælle om forlaget og lidt om, hvad de og deres forfattere gør for at nå ud med deres værker.
Bibliotekar Dorrit Munk vil fortælle om bibliotekets indsats for at nå nye læsere, og om processen før et værk når hylderne på biblioteket.
Pernille fra ”Kjærs boghandel” vil fortælle om sin prisbelønnede boghandel samt om initiativer for at sælge lyrik.
Forfatter og tidsskriftredaktør Joacim Lykke vil fortælle om sin tilgang til markedsføring som forfatter, samt om tidsskrifterne Slagtryk og Floret.
Der vil blive plads til alle jeres spørgsmål.

Under mødet kan du se et udpluk af Vagn Steens værker fra udstillingen DU VAGN GAV UD som vises i Dansk Forfatterforenings lokaler Strandgade 6 i København i dagene 2. – 6. marts 2017. Dele af denne udstilling vil blive rykket til Odense Lyrikfestival i dagende 16. til 18. marts og kan opleves under Odense Lyrikfestivals arrangementer.

 Program:

1) Oplæg ved panelets deltagere

2) Pause med kaffe og kage

3) Spørgsmål & debat

Hvis du har transporterbare reklamer for værker, er dumeget velkommen til at tage dem med

Tilmelding kan ske til Kirsten.marthedal@gmail.com

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte