Find oversætter

Debutantaften 2017

Af Lyrikere - 5. januar 2017

lulu-marie_forfatter_2016Lulu Marie

Forfatter, poet og cand.it. Bosat i København. Født 1964.

Har udgivet to bøger før debuten som lyriker med ordsamlingen: I KRÆETS TOP BOR EN STORM som udkom i april 2016 på forlaget ESCHO. En samling af digte og lyriske prosastykker, fra barndomserindringer om kat og hest til kvindekroppen, kjoler og kærlighedskeramik.

Der er en vis lighed med Pia Tafdrups og Vita Andersens tidlige værker omkring det fysiske ved at være kvinde, dog er Lulu Maries sprog mere mundret. Tematisk kan digtsamlingen minde om Lola Baidels Uden Videre omkring det at blive ældre.” Lektørudtalelse. 30. maj 2016

Instagram fotoblog: @lulumariecph

Hør oplæsning

ida-monrad-graunboelIda Monrad Graunbøl

Debuterede i 2016 på Asger Schnacks Forlag med digtdramaet ‘B til piraten’. En digtsamling med fokus på genreblandinger, hvor poesien, den klassiske fortælling og dramaet går hånd i hånd.

Tidskriftet Hvedekorn, webtidskriftet Slagtryk, livsstilsmagasinet Oak – The Nordic Journal og dansklærerforeningens tidsskrift Dansknoter har publiceret hendes bidrag, der tæller både poesi og prosa.

Hun er bosiddende i Malmø, arbejder som dansklærer og blev cand. mag. i Dansk og Spansk i 2011 fra Københavns Universitet.

Maja Mittag

Debuterede med digtsamlingen ”Jeg øver mig i at være glad” på forlaget Kronstork i 2016

Forlaget skriver om bogen : Jeg øver mig i at være glad er en bog om at vokse ind i en mærkelig verden med en skrøbelig krop, om at være kvinde, om længsel mod Kina og om ikke at kunne finde ud af at være glad, som man burde være.

(foto Maria Dønvang)

Jonas OkholmJonas Okholm Jensen

Debuterede med digtsamlingen 

Så snart man åbner vinduet ud til den populære sol vælter årets første flue ind i rodet 

på forlaget Escho i 2016

Ellen Miriam Pedersen

Ellen Miriam Pedersen

  • gik på tre grundskoler og to gymnasier
  • fik én akademisk grad
  • har været gartner og madmor på én højskole
  • underviste på to universiteter og ét teknikum
  • har forsket på ét Bibliotek, Det kongelige
  • skriver og forelæser på to sprog
  • har ophavsretten til både skøn- og faglitteratur
  • bidrog til fire bind i Den store Danske Encyklopædi
  • har tilvirket fjorten romanoversættelser
  • introducerede én litteraturteori på dansk
  • holder to papiraviser
  • har katteri med en grundfamilie på tre

Udkom med sin første digtsamling ”Davids bedste” på Det poetiske bureaus forlag i 2016

niels roedNiels Roed

Er født 1948

litterære studier kbh 1967-1972, uden afsluttende eksamen, har haft 50 job indtil nu

1978 digte i hvedekorn

Debutdigtsamlingen Verden har åbnet sig for mig består af meget gamle digte og meget nye digte

Verden har åbnet sig for mig udkom på Sneglens forlag i 2016

Året 2017 skyder vi traditionen tro i gang med L-gruppens debutantaften.

Den 13. januar 2017 kl. 19.00 – 22.00, fejrer vi den lyriske høst af debutanter fra 2016. Vi fejrer debutanterne med et kagebord og skåler for de indbudte debutanter, deres værker og deres fremtid, og for at året som ligger forud vil bringe endnu flere lyriske talenter.

Som noget nyt krydrer vi aftenen med en lille konkurrence, hvor der udloves fine lyriske præmier.

Arrangementet foregår i forfatterforeningens lokaler i Strandgade 6 Kbh. K. – det er gratis for L-gruppens medlemmer, inkl. kage, kaffe og et glas vin. Aftenens mange fornøjelser koster 50 kr. for andre nysgerrige i foreningen og ikke-medlemmer.

Tilmelding kan ske til Kirsten.marthedal@gmail.com

2004 - 2017 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte