mens jeg passer min have
I et tilsyneladende enkelt sprog leges der med ord og mening med både musikalsk og sproglig snilde, såvel som med humor og alvor.
Dét, der synes ligefremt og ukompliceret viser sig at indeholde dybere lag.
Digtene indeholder en dobbelthed, hvor haven bliver symbol på et sted og et liv – det indre, det nære og samtidigt den verden, der både kalder, lokker, skræmmer og foruroliger.
Et både-og, hvor digtsamlingen fører os igennem fem dele af haven, og havens oplevelser.
På den måde føres vi igennem ungt og gammelt liv, oplevet liv og tabt liv, der peger ind og ud af haven. Haven er et centrum i menneskets liv – det nære, der er i en konstant vekselvirkning med naturen og verden.
Det er denne vekselvirkning, der kommer til udtryk i sindsstemninger, der klangfuldt og med et skarpt blik spænder fra klaustrofobisk lukkethed til lys åbenhed, fra bekymring til glæde, fra ensomhed til samhørighed og sågar i stærke følelser som vrede, kærlighed og håb.
Billedkunstneren Else Pia Martinsen Erz har bidraget med 12 intense og sanselige billeder til digtsamlingen. Else Pia Martinsen Erz' nær-portrætter af havens liv er fortættede sort-hvid-billeder, der på smukkeste vis understreger digtenes indhold af både skønhed og uhygge, og ikke mindst menneskets forsøg på at få kontrol og magt over sig selv, sin identitet, naturen og moderniteten.

Besøg mig på: