”Aprilsnar” graver ind i vores inderste fordomme – både dem, vi har om vores medmennesker, og dem, vi forventer, andre har om os. Det er i mødet med andre, at forventningerne til det gode liv opstår, og derfor sætter novellen samtidig fokus på et af de grundvilkår, vi alle sammen kæmper med, nemlig at turde leve livet, som det nu engang udarter sig for os hver især. Novellen er skrevet med et tvist af humor, og inspirerer til refleksion med det for øje, at livet driver gæk med os, hvis ikke vi tør at se det i øjnene. Dette budskab personificeres gennem de karakterer, der optræder i novellen. De har hver især deres egen kamp at kæmpe, men som udspringer af den samme indre kerne, hvor de skal slutte fred med det, de bærer på inderst inde.