Stamina – Krig og Kærlighed (roman)
Stamina - det kræver mod at udnytte sit held
Under Anden Verdenskrig flyver den unge danske Herman Andersen som pilot for Royal Air Force i England. Væk fra sine rødder i Kenya går han egne veje og befinder sig nu i det centrum, hvor krigshistorie skrives og en uvis fremtid toner frem. I RAF er det ikke nok at være en god kammerat. Der skal mod til og uafbrudt træffes upopulære beslutninger, tages livsfarlige chancer og stoles på egen dømmekraft.
Stamina følger livet blandt flyvere i 1940 til 1941 med dramatiske kamphandlinger i luften om dagen og vilde fester og gravøl i baren om aftenen. Det er en udviklingshistorie med masser af autenticitet, der ikke blot fortæller om krigen og Hermans længsel efter kærlighed, men også tegner et tidsbillede fra forskellige miljøer, der vækker mindelser om Brideshead Revisited eller Downton Abbey.
* * *
KRISTELIGT DAGBLAD: 4 stjerner (ud af 6). ”… forfatterens fortrolighed med flyvning er nærværende overalt, hvor det er aktuelt. Og tidsbilledet, han giver, er både præcist og atmosfæreladet. Klinker færdes hjemmevant, hvor så end han fører læserne hen. Og vi kommer vidt omkring. Historien indebærer møder med både engelsk og amerikansk overklasse. Men hovedtemaet er piloternes verden.”
HISTORIE-ONLINE.DK: ”... Atmosfæren på basen, sammenholdet mellem flypersonalet, de mange udmattende luftkampe med store tabstal efterfulgt af den nødvendige afkobling på kroen med kvinder og rigelige mængder øl er overbevisende beskrevet. Som kontrast hertil får vi et glimt af livet på godset, hvor Hermans kæreste bor...”
KONTRAST.DK: ”Det er ikke kun en spændende skildring af krigens brutalitet, men også en rørende udviklingshistorie om en ung mands rejse mod selvforståelse og indsigt i menneskelighedens kompleksiteter.”
TIDSSKRIFTET FLYV: ”Romanen er en af de sjældne bøger, som er næsten umulig at lægge fra sig.”
BIBLIOTEKERNE: ”Forfatteren har sat sig godt ind i stoffet og skriver detaljeret om livet som engelsk pilot under den 2. verdenskrig."
* * *
Stamina er en selvstændig fortsættelse af romanen Pastorale - Krig og Kærlighed, der blev kåret til blandt de 25 bedste bøger af Kristeligt Dagblad.
Bogforsidens illustrator: Søren Klok (maleri af Dan Frøjlund)
Udgives som bog, e-bog og indlæst lydbog (indlæst af Morten Thunbo)
Udgivelsesdato: 21. marts 2024

Del på:
Filmtrailer – STAMINA (1½ min) GODS og RAF (YouTube)
Filmtrailer – STAMINA (3½ minut) MUNKELIV (YouTube)
Bogforum 2024 i København
Fv. Morten Thunboe (indlæser af lydbog) og Max Ulrich Klinker
Besøg mig på: