Merlin P. Mann

Sidst opdateret: 23. maj 2022
Merlin P. Mann

Beskrivelse:

Forfatter, manuskriptforfatter og dramatiker.

Født 1971 i San Francisco, Californien, opvokset i Danmark med en dansk mor og amerikansk far. Bor i København med kone og fem børn. Skriver primært til børn og unge og ofte i de “fantastiske” genrer: Fantasy, Science Fiction, Horror.

Karrieren begyndte med bogudgaver af Disney- og Pixarfilm, men i 2005 udkom første bind af hovedværket Taynikma. Bogserien er en blanding af tegneserie og fantasyroman lavet sammen med tegneren Jan Kjær. Det blev til 18 bøger på 13 forskellige sprog, og serien har samlet solgt mere en 500.000 eksemplarer. Det blev også til film-, spil- og teaterversioner af universet.

Tog i 2010-11 master class i manuskriptskrivning fra Den Danske Filmskole og skrev derefter for DR Radiodrama i flere år. Har også skrevet dramatik, film og sammen med forfatteren Sanne Munk Jensen tv-serien 'Mias magiske verden' (24 afsnit), der er solgt til hele skandinavien, England og USA.

Har undervist i manuskriptskrivning på Animation Workshop i Viborg og holder foredrag og workshops for både børn og voksne. Desuden story- og konceptudvikling for bl.a. LEGO, TV2 og mange flere.

Kontakt Oplysninger:

E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen

Online Referencer:

Flere referencer:

www.taynikma.dk

Besøg mig på:

Forlag: Politikens Forlag Udgivelsesår: 2020

Blodkongens datter

På Nationalmuseet finder drengen Rane en mystisk stav med drejelige runer, som han ikke kan holde sine nysgerrige fingre fra. Desværre viser staven sig at være magisk, og snart er hele museet i panik. Et uerstatteligt kors fra middelalderen er forsvundet, og det når ikke at gå op for Rane, at han muligvis er skyld i det, før han også får sig selv til at forsvinde. I tid og rum.

Rane og det magiske museum er en serie, der med humor, action og et drys af romantik fortæller danmarkshistorien i tween-øjenhøjde med udgangspunkt i genstande, man kan gå ind at se på Nationalmuseet – og måske få et helt nyt og spændende indblik i de fortællinger, der binder os sammen.