Lars Bjerregaard Jessen

Sidst opdateret: 14. januar 2024
Lars Bjerregaard Jessen

Beskrivelse:

Mit navn er Lars Bjerregaard Jessen, og jeg fik min debut som forfatter med romanen Nøgen hukommelse i 2016. Siden da er det blevet til i alt fem romaner.

Jeg har altid interesseret mig for kommunikation, sprog og litteratur. Det var derfor helt naturligt for mig at skrive min første roman; jeg kunne simpelt hen ikke lade være.

I mit hoved brygger jeg konstant på nye fortællinger, og overalt opsamler jeg ideer til personer og handlinger.

Mit forfatterskab fokuserer især på parforholdet, både i medgang og i modgang, og bøgerne er altid fortalt fra en mands synsvinkel. Hermed vil jeg gerne fortælle hans oplevelse af de op- og nedture, som vi alle oplever, samt de uventede drejninger tilværelsen også kan tage.

I mit liv har jeg tilbragt ni år i udlandet og har rejst i et utal af lande over det meste af jorden, og dette har også været inspiration til mine romaner, hvor både den indre og ydre rejse får stor betydning for hovedpersonerne. Helt naturligt var det derfor at få oversat min fjerde bog Genelsket til engelsk, så den også kan rejse ud i verdenen.

Gennem mine romaner vil jeg gerne både underholde og give stof til eftertanke. Jeg håber, at det er det, mine læsere oplever, og at de fremover vil følge med i skildringerne af kærlighedens ujævne vej.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Østermarksvej 51, 8381 Tilst Land: Danmark Tlf: 25155378 Mobil: 25155378 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Aarhusgruppen

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: mellemgaard Udgivelsesår: 2021

Genelsket

En aften på stranden sidder Anders med kikkerten i hånden og betragter sin søn, Thor, der sammen med to venner er ude at dykke i havet for at harpunere fisk. Imens føres hans tanker tilbage til ungdomskæresten Cecilie, som han ikke kan få ud af hovedet, og en indre rejse begynder. Men samtidig lurer der en potentiel fare ude på vandet …
Tankerne om Cecilie bringer ham vidt omkring i sindets mange rum, blandt andet på en togtur rundt om jorden. Alt imens Anders lader sig føre med skinnerne, lærer han om kærlighedens og livets mange vildveje. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal ende med ham og Cecilie? Og hvad med det, der er ved at ske ude på vandet?

Genelsket er en roman om stor forelskelse og om kærligheden som drivkraft. Men det er også en rejseskildring og en historie om ulykkelig forelskelse, om ensomhed og om at famle og finde vej, til trods for alle de forhindringer vi støder på i tilværelsen.