Lars Bjerregaard Jessen

Sidst opdateret: 14. januar 2024
Lars Bjerregaard Jessen

Beskrivelse:

Mit navn er Lars Bjerregaard Jessen, og jeg fik min debut som forfatter med romanen Nøgen hukommelse i 2016. Siden da er det blevet til i alt fem romaner.

Jeg har altid interesseret mig for kommunikation, sprog og litteratur. Det var derfor helt naturligt for mig at skrive min første roman; jeg kunne simpelt hen ikke lade være.

I mit hoved brygger jeg konstant på nye fortællinger, og overalt opsamler jeg ideer til personer og handlinger.

Mit forfatterskab fokuserer især på parforholdet, både i medgang og i modgang, og bøgerne er altid fortalt fra en mands synsvinkel. Hermed vil jeg gerne fortælle hans oplevelse af de op- og nedture, som vi alle oplever, samt de uventede drejninger tilværelsen også kan tage.

I mit liv har jeg tilbragt ni år i udlandet og har rejst i et utal af lande over det meste af jorden, og dette har også været inspiration til mine romaner, hvor både den indre og ydre rejse får stor betydning for hovedpersonerne. Helt naturligt var det derfor at få oversat min fjerde bog Genelsket til engelsk, så den også kan rejse ud i verdenen.

Gennem mine romaner vil jeg gerne både underholde og give stof til eftertanke. Jeg håber, at det er det, mine læsere oplever, og at de fremover vil følge med i skildringerne af kærlighedens ujævne vej.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Østermarksvej 51, 8381 Tilst Land: Danmark Tlf: 25155378 Mobil: 25155378 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Aarhusgruppen

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Skriveforlaget Udgivelsesår: 2017

Nøgen hjemkomst

Emil og hans kone, Louise, er et succesfuldt par, der umiddelbart har alt, hvad man kunne ønske sig: en lækker bolig med pool i det sydlige Florida, spændende jobs og to dejlige børn. Men som så mange andre karrieremennesker har de svært ved at blive ét sted for længe, så da nye muligheder viser sig, tager de springet. Efter flere år i udlandet vender de tilbage til Danmark. Hjemkomsten byder på både fristelser og kriser, og der må kæmpes for kærligheden.

Nøgen hjemkomst er Lars Bjerregaard Jessens anden roman om Emil. Den første, Nøgen hukommelse, udkom i 2016 og handlede om Emils kamp for at genfinde sin hukommelse efter et kollaps under et halvmaraton. I den nye roman kæmper Emil også, men denne gang er det med sit ægteskab, for da han og hans kone, Louise, flytter hjem til Danmark efter at have boet i Florida en række år, venter der en lang række uforudsete fristelser og udfordringer. Således er Nøgen hjemkomst en samtidsroman om livet, der pludselig tager en uventet drejning, og om valg, der skal træffes.