Jette Kjær Petersen

Sidst opdateret: 20. juli 2022
Jette Kjær Petersen

Beskrivelse:

Jette Kjær Petersen (f.1985) fra Holstebro. Det var et drømmemareridt som kickstartede hendes indre forfatter tilbage i 2012. I 2014 fik hun udgivet sin debut roman, Lygtemandens datter. Jette elsker at skrive fantasy med en blanding af gys og kærlighed. Desuden er hun meget inspireret af myter, sagn og hvad man kan bruge fra den virkelige verden, som f.eks. at lade handlingen foregå i et bestemt land/område og bygge historien op efter det.

Kontaktoplysninger:

Land: Danmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen

Online Referencer:

Forlag: egolibris Udgivelsesår: 2016

Englens søn

Beskrivelse

Efter at lygtemændenes forbandelse er brudt, tror Luna og Lukas, at alt er godt, og at de nu kan leve et helt almindeligt liv. Men en nat modtager Lukas et uhyggeligt opkald: Lunas hjem er brændt ned til grunden, og der er fundet to forkullede lig. Dybt fortvivlet, men overbevist om, at Luna ikke er død, stikker Lukas af fra sin Engleprøve og følger sporene efter sin elskede Luna over hele Europa. Han må dog sande, at der er kræfter, der er langt stærkere end ham, og han når undervejs også frem til den frygtelige erkendelse, at han er skabt med det ene formål at stoppe det, Luna kan blive årsag til: En krig om menneskeheden mellem Himlen og Helvede. "Englens søn" er 2. bind af trilogien om Lygtemandens datter, der fik alle danske fantasyfans helt op i det røde felt af begejstring. I "Englens søn" stiger spændingen til nye højder, mens Lukas kæmper for at redde den verden, han kender. Og kan han overhovedet gøre det uden Luna?