Med livet i hånden
En poetisk udviklingshistorie kreeret som en livsvejledning i 7 kapitler. En velkomponeret symfoni hvor hver af de 7 satser svarer til en livsfase fra vugge til grav. Essays og digte, tegninger og bønner - bogen favner det hele i en poetisk mosaik om kærligheden og erotikken, livet og døden, Himlen og Jorden.
En anmelder skriver: "Bogen oser af levet liv, af ånd, sjæl og krop. Det er en dybt universel bog, som hjælper til at give svar på livets store spørgsmål". - Af Jørgen Finnemann, Knebel. Iværksætter af Caritas-grupperne.
En anden anmelder skriver: "Indholdsmæssigt er bogen meget stærk, Den er en form for erindringsbog, skrevet med eventyrets tone og troens dybde. Det fremstår tydeligt, at forfatterens livssyn er kærligheden, som grundlaget for alt." - Af Anne Bræmer, Skanderborg. Kulturkoordinator og lektør.
Bogforsidens illustrator: Birgit Lynge
Del på:
Birgit Lynge anvender i denne bog sin mangeårige erfaring med udvikling af mennesker og virksomheder. Hun har her lavet et cross-over mellem en personlig udviklingshistorie og en livsvejledning i 7 kapitler – et kapitel for hver af livets 7 afsnit, som følger udviklingspsykologien. Hendes musikvidenskabelige baggrund skinner igennem og gør bogen til en vidunderlig symfoni i 7 satser, hvor hver sats kan forstås og nydes alene. Bogen aftegner et fuldgyldigt liv. Digte veksler mellem essays, fra fødsel til død, imens den lilla tråd er tematiske fortællinger fra mor til datter.