Birgit Lynge

Sidst opdateret: 20. august 2019
Birgit Lynge
Forfatter Birgit Lynge

Beskrivelse:

Jeg begyndte mit forfattervirke med at skrive drejebøger til mine CD´er, der guider dig gennem porten til dit indre eventyrrige. De hjælper dig til din indre kerne, til at finde og holde fokus, være i orkanens stille øje, koncentrere og kreere. Kort og god leder mine bøger til det musisk eventyr og den personlige udvikling.

Fra 1985 til 2017 har jeg haft firmaet Power-Design: www.power-design.dk
Her har jeg superviseret og healet mennesker. Især ledere og de, der er bevidste om at udvikle sig og udvikle sine medarbejdere, sin virksomhed sammen med denne verden. - Helhed i ledelse, kalder jeg det.

Til brug for dette arbejde har jeg udviklet PowerDesignMetoden (PDM): En samling af musiske værktøj - sang, symboler, eventyr, former, farver, dans, digte, kropsøvelser og meditation. Disse værktøj har jeg beskrevet i mine bøger, hvoraf nogle er cross-overs af faglitteratur og poetisk udviklings-eventyr.

Mine faglige basisuddannelser slutter op om det væsentligste i dette mit virke:
At musikken og det musiske viser vej.
Jeg har uddannet mig i musikvidenskab og musikterapi, i MBA-tænkning, i pædagogisk håndtering, i terapeutisk vejledning, i healing og iværksætteri. Og ikke mindst har jeg udviklet mig gennem en kontinuerlig åndelig uddannelse hos min mentor, Fr. Robert Llewelyn fra Norwich, UK (1909-2008).

Mit motto og min ledestjerne viser sig i følgende sætning:

Love is Life - Life is Love.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Klostervej 3, Vemmetofte, 4640 Faxe Land: Danmark Mobil: 20850207 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Faglitterære gruppe

Online Referencer:

Flere referencer:

www.power-design.dk

Forlag: Book on Demand. København. ISBN 9788771451863 Udgivelsesår: 2011

Med livet i hånden

En poetisk udviklingshistorie kreeret som en livsvejledning i 7 kapitler. En velkomponeret symfoni hvor hver af de 7 satser svarer til en livsfase fra vugge til grav. Essays og digte, tegninger og bønner - bogen favner det hele i en poetisk mosaik om kærligheden og erotikken, livet og døden, Himlen og Jorden.

En anmelder skriver: "Bogen oser af levet liv, af ånd, sjæl og krop. Det er en dybt universel bog, som hjælper til at give svar på livets store spørgsmål". - Af Jørgen Finnemann, Knebel. Iværksætter af Caritas-grupperne.

En anden anmelder skriver: "Indholdsmæssigt er bogen meget stærk, Den er en form for erindringsbog, skrevet med eventyrets tone og troens dybde. Det fremstår tydeligt, at forfatterens livssyn er kærligheden, som grundlaget for alt." - Af Anne Bræmer, Skanderborg. Kulturkoordinator og lektør.

Bogforsidens illustrator: Birgit Lynge

Birgit Lynge anvender i denne bog sin mangeårige erfaring med udvikling af mennesker og virksomheder. Hun har her lavet et cross-over mellem en personlig udviklingshistorie og en livsvejledning i 7 kapitler – et kapitel for hver af livets 7 afsnit, som følger udviklingspsykologien. Hendes musikvidenskabelige baggrund skinner igennem og gør bogen til en vidunderlig symfoni i 7 satser, hvor hver sats kan forstås og nydes alene. Bogen aftegner et fuldgyldigt liv. Digte veksler mellem essays, fra fødsel til død, imens den lilla tråd er tematiske fortællinger fra mor til datter.