Claus Lohman

Sidst opdateret: 10. maj 2024
Claus Lohman
Foto: www.sanneberg.dk

Beskrivelse:

Født i 1971. Bosat i Odense og ansat på Nislevgård efterskole for ordblinde. Er ophavsmand til genren science reality, der kredser i området mellem virkelig og fiktiv videnskab.
Har skrevet Genstart i 2013, genudgivet i 2022, der er oversat til engelsk og italiensk, hvor den har været på den italienske amazon top tre. Bogen er endvidere indtalt på lydbog af Torbjørn Hummel fra momolydbog. Genspejl udkom d. 21. marts 2015 i forbindelse med Krimimessen og har fået flotte anmeldelser. Er indtalt på lydbog af en af landets mest populære lydbogsindtalere, Torben Sekov. Sidste del i trilogien, Genkald er af krimi-cirklen blevet kaldt 'en milepæl indenfor dansk kriminallitteratur'. Bogseriens filmrettigheder er opkøbt af filmproducer, Marco Lorenzen (Hundeliv m.fl.).
Under overfladen, Ukendt land og Usikker grund omhandler pandemiske virusudbrud, skattejagt og skæbner.
Efter skælvet er solgt til udgivelse i Sverige til efteråret 2024 på det anerkendte forlag HOI.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Næsbyhovedvej 12, 5270 Odense N Land: Danmark Tlf: 28298442 Mobil: 28298442 E-mail: Klik for at se e-mail CVR: 35060863

Medlem Af:

De skønlitterære

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Superlux Udgivelsesår: 2022

Genstart

Krimi. Da den unge amish David blandes ind i et mord, møder han retsmedicineren Sarah. Efterforskningen fører hende til amish-miljøet, men en lille determineret gruppe er ude efter det lukkede samfund og ønsker hævn og udryddelse.

Anmelderrost debutroman af forfatteren til ‘Ukendt land’ nu udgivet i en ny og redigeret version. Konspiratorisk og faktuel spændingsroman med twist af krimi.

Genstart endte på toppen af Saxos bestsellerliste, da den udkom første gang, og kom ind som nummer to på Amazons bestsellerliste i Italien.Da den unge retsgenetiker, Sarah Bermann, foretager en tilsyneladende rutinemæssig DNA-analyse i forbindelse med opklaringsarbejdet af et brutalt drab i Philadelphia, gør hun en sensationel biologisk opdagelse. Som konsekvens bliver Sarah ført ind i amish-folkets isolerede og primitive livsførelse i Lancaster County, Pennsylvania, der står i skærende kontrast til hendes eget overfladiske og materialistiske liv. Hendes opdagelse bliver fulgt tæt af FBI, og før Sarah ved af det, er hun viklet ind i et net, hvis tråde når ud til planetens fjerneste afkroge. Hun føler sig draget af drabssagens hovedmistænkte, den 23-årige amish, David Stoltzfus, og erfarer, at hendes egen far har holdt en hemmelighed skjult for hende, som for altid vil forandre hendes liv.

‘Hercule Poirotsk med mindelser til Linda Castillo og Fay Kellerman’ Sanne Caft, DBC.’
En superflot krimidebut’ Bogfriisen.
‘Giver dig en seriøs mavepuster’ Pipalukbooks.