Der er flere årsager til, at jeg har valgt at lade denne bog udgive. For det første bad Ole mig skrive ned, hvad der foregik omkring hans hospitalsindlæggelse, fordi han havde en fornemmelse af, at timerne og dagene ville forsvinde som en tåge. For det andet havde jeg brug for at nedfælde de ord og følelser, der rørte sig i mig: Sorgen, vreden og angsten. For det tredje fandt jeg ingen litteratur, hvori jeg kunne spejle mig, fandt intet, der virkelig
beskrev min hverdag med en hjerneskadet mand. Jo vist er der skrevet en del, men jeg tror faktisk, at hvert tilfælde er unikt, og jeg fandt ingen svar på de spørgsmål, der hele tiden dukkede op i
mit hoved.

Det har ikke været noget let forløb for nogen af os. At miste evnen til at kommunikere er en voldsom oplevelse, og det er ikke mindre svært for den pårørende at opleve sin ægtefælle forsvinde. Ole har været igennem tre hjerneoperationer, strålebehandling, behandling med binyrebarkhormon og til sidst kemoterapi. Ud over hjernesvulsten fik han også konstateret epilepsi. Efter hver behandling forsvandt han mere og mere, og til sidst var personlighedsændringen så markant, at jeg ikke længere kunne nå ham.

Jeg håber, at jeg med denne bog kan hjælpe andre pårørende igennem deres forløb, måske skubbe lidt til dem, så de er bedre rustet til at spørge og søge om hjælp. For som pårørende har man ikke en chance for at stå det igennem uden hjælp. Kræfterne og overskuddet forsvinder uanset, hvor stærk man selv tror, man er.