Keld Broksø

Sidst opdateret: 13. juni 2022
Keld Broksø

Beskrivelse:

Er forfatter, journalist og kommunikationsrådgiver. Syvende spændingsroman "Malmösyndromet" om ekstremisme og illegale våben på tværs af Øresund og Ukraine kom 1. juni 2022. "Fjendespor" kom i 2019.
Forfatterskabet handler typisk om små menneskeskæbner i klemme mellem storpolitik og international kriminalitet. Helst underholdende, gerne tankevækkende og altid med grundig research. Keld Broksø læste kulturgeografi på Københavns Universitet, blev uddannet journalist i Aarhus og har arbejdet på Politiken og Jyllands-Posten. I en snes år har han nu kørt eget firma www.kb-kommunikation.dk med ydelser til medier i Danmark og Sverige samt som rådgiver for virksomheder og organisationer, ordstyrer og projektleder for konferencer. Keld Broksø spiller også trommer, ror kajak og suger til sig af alt, der giver livet kulør.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Sdr. Kystagervej 35, 2650 Hvidovre Land: Danmark Mobil: 23244152 E-mail: Klik for at se e-mail CVR: 20971746

Medlem Af:

De skønlitterære

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Ambush Books Udgivelsesår: 2019

Fjendespor

Spændingsroman nr. 6 "Fjendespor" udkom september 2019. Den er på alle salgsplatforme og hos boghandlere + som lyd- og e-bog. Vejl. udsalgspris er 199 kr. (tjek rabatter). Stalddørspris hos forfatteren: 150 kr. Den kan også lånes på eReolen, Mofibo & Storytel.

Om Fjendespor:
En voldsom start på et albansk børnehjem indhenter den danske, adopterede kriminalbetjent, Stefan Kushova Andersen. Glemte familiebånd bliver pludselig livsfarlige, mens eksplosivt voksende formuer skabt af svindel med pyramidespil, våben-, narko- og menneskesmugling gør kriminelle og bomstærke klaner stadigt mere kyniske. Albansk mafia forgifter voksende dele af Europas og New Yorks underverden. Den forgrener sig nordpå gennem Tyskland og smadrer Stefans forsøg på at få et nyt, roligt liv i Københavns Sydhavns nye boligblokke. Et kursus og et mord i New York kickstarter en hæsblæsende rejse mod Stefans egne rødder og gennem en fremmed, forarmet del af Europa - samt i Berlin, København - og selv Roskilde Festival, hvor Stefan tvinges ud i gråzoner af lovligt og ulovligt, rigtigt og forkert og konfronterer ham med skæbnesvangre valg, mens menneskeliv står på spil - og han selv drives frem af fromme håb om en højere retfærdighed. Og håb om at redde sig selv fra en grusom død, der synes stadig mere sandsynlig. "Fjendespor" er en spændingsroman med afsæt i virkelige begivenheder, klaner og vesteuropæisk nutidshistorie.

Anmeldelser, klumme, TV-interviews og interviews i blade og magasiner:

Anmeldelser:

****** Katrines Bogreol: 6 af 6 stjerner: “Fjendespor er baseret på virkelige historiske begivenheder, som jeg ikke kendte til i forvejen. Jeg synes, det er en god mulighed for at få kendskab til historiske begivenheder gennem skønlitteratur. Handlingen er spændende, og jeg var fanget lige fra første til sidste side, hvor der gang på gang sker nye drejninger i handlingen, som jeg ikke havde forudset eller ventet. Det er med til at holde spændingen lige til sidste side. Bogen er velskrevet og sproget løber let og ubesværet. Plottet er gennemtænkt og nemt at følge.”
Katrines Bogreol om Fjendespor

***** “Lidt bedre Liv” v/blogger og butikschef hos Arnold Busck, Janni Kiilsgaard: 5 af 6 hjerter: ”Sikken en hæsblæsende rejse gennem Europa og New Yorks underverden. Man hvirvles ind i en skæbnefortælling og ikke mindst en ulykkelig kærlighedshistorie. Den vildeste jagt er sat i gang, for at finde sandheden om Stefans biologiske familie fra Albanien. (…) Bogen er ikke for sarte sjæle, men er du til gengæld vild med krimier, hvor der sker noget fra start til slut, så læs denne.”

“Lidt bedre liv” om Fjendespor

***** Bogpusheren.dk: Førsteklasses international spændingsroman: 5 af 6 stjerner: ”Keld Broksø er efter min mening én af Danmarks absolut bedste forfattere af spændingsromaner med både gode plot og fint sprog. Fjendespor kan varmt anbefales.”

Bogpusheren om Fjendespor (man skal bladre i siden)

****** Krimiormen: Fantastisk rejse gennem Balkan: 6 af 6 stjerner: ”Jeg giver mine varmeste anbefalinger til denne page turner af en spændingsroman, hvor man får fornøjelsen af at storme frem og tilbage i Balkan og op igennem Tyskland og i tilgift får lidt næsten glemt historie. Fantastisk at stifte bekendtskab med en forfatter, som forstår at skrue et plot og en fantastisk spændende og gribende historie sammen.”
Krimiormen om Fjendespor (man skal bladre i siden)

Litteratursiden.dk (bruger ikke stjerner): Underholdende, informativ og særdeles spændende: ”Udover at være en politisk roman og en spændingsbog giver romanen også en fin beskrivelse af en person, der uforvarende hvirvles ind i et spil, som han overhovedet ikke forstår. Endelig må man ikke glemme, at der også midtvejs i romanen serveres en særdeles fin beskrivelse af livet blandt publikum og bagved kulisserne på Roskilde Festivalen. Rigtig fin spændingsroman, der klart kan anbefales.”

Litteratursiden om Fjendespor

***** Europabevægelsen: Mesterkrimi (5 af 6 flag): ”Fjendespor er en episk rejse igennem Balkan med stalinistiske diktatorer, overdådige luksushoteller, skydevåben, og alt hvad der ellers hører Europas Vilde Vesten til. Men Fjendespor er mere end dét. Fjendespor er også historien om en mand i opløsning. Det er historien om kærlighed og venskaber, der ingen grænser eller alder kender. Personbeskrivelserne er, akkurat som stedbeskrivelserne, fantastiske. Ikke mindst er spændingsforholdet mellem bogens helt og antihelt originalt og skræmmende uforudsigeligt.”
Europabevægelsen om Fjendespor

God-bog.dk (bruger ikke stjerner): Anbefaling fra anmelder Eline Andersen: “Læseren hvirvles ind i gamle familiefejder, kriminelle formuer, narko,- og våbensmugling. Det, der gør, at jeg helt har overgivet mig til Balkan-fortællingen er særligt Broksøs gode sprog og evne til at skrue et plot sammen, så man bliver hængende. Helt klart en bog, der kan anbefales.”
God-bog.dk om Fjendespor

Krimisiden.dk (bruger ikke stjerner): “Det er en spændingsroman med fart på og der holdes ikke igen med detaljer om vold og mord. Eller med detaljer om politisamarbejde i Balkan-området. Og hvordan deres lande stadig styres af korruption. Det vidner om stor research bag bogen, som vil nydes af læsere, der sætter pris på en tjubang fortælling der foregår på Balkan.”

Krimisiden.dk om Fjendespor

****** Krimi-cirklen.dk: 6 af 6 diamanter: “Broksø skriver gang på gang fine, spændende og medrivende spændingsromaner. ”Fjendespor” er den sidste nye af slagsen.”
Krimi-cirklen.dk om Fjendespor (man skal bladre meget)

* Titlen.dk: 3 af 5 stjerner: “Vi bevæger os i flere tidszoner, og der bliver nævnt lande og byer rundt omkring i Europa. Der er fart over feltet – hvad turene til og fra Balkan angår. Jeg kunne næsten blive helt rundtosset.”

Titlen.dk om Fjendespor

*** Jyllands-Posten: 3 af 6 stjerner: “Befinder sig et sted melleme efterforskningskrimien og den handlingsfyldte, politiske spændingsroman.”

Jyllands-Posten om Fjendespor (betalingsmur)

* Mellem-linjerne.dk: 3 af 6 skrivepenne: Jeg kan godt synes der måske foregår lige lovligt meget spænding og drama. Jeg er helt sikker på det er en smagssag, og at nogle vil være vilde med det, men jeg synes personligt det bliver for dramatisk og at der er for mange ting at holde styr på.

Mellem-linjerne om Fjendespor

*** Dagbladenes Bureau/Aarhus Stiftstidende/Vejle Amts Folkeblad m.fl.: 3 af 6 stjerner: “Keld Broksø har fingre i et godt stof, og det er tydeligt, han har sat sig ind i, hvordan dele af den kriminelle underverden fungerer i nutidens Europa.” (Anmeldelsen findes ikke online mere.)

Bibliotekernes lektør udtalelse v/Sanne Stagaard Gade (bruger ikke stjerner): “Thriller om betjenten Stefan, der bliver vidne til mordet på sin biologiske onkel. Mordet bliver startskuddet på en hæsblæsende jagt gennem Tyskland og Balkan, hvor Stefan må søge tilbage til sine albanske rødder. Til læsere af actionpræget krimi.”

Læs hele Lektørudtalelsen her på Bibliotek.dk under “anmeldelser”.

INTERVIEWS:

02.09.23: Interview i Radio4  “Krimiland” om den albanske mafia på baggrund af “Fjendespor”: https://www.radio4.dk/podcasts/krimiland/blodh-vn-1-1-den-albanske-mafia

Forfatterens klumme om baggrunden for Fjendespor + podcast fra 2021:

Magasinet Europa: Sådan svigtede Europa albanerne – nu betales prisen (klumme): “Albansk mafia i Europa står stadigt stærkere efter en voldsom forhistorie med stalinistisk diktatur, landekollaps ovenpå pyramidespil, magtmisbrug og EU-forhandlinger på skrømt. Albanien, Kosovo og Nordmakedonien har massiv korruption og organiseret kriminalitet i kølvandet på en voldsom historie. Nu rammer albansk kriminalitet flere europæiske lande. Også Danmark. Keld Broksø har taget temaet op i spændingsromanen “Fjendespor,” som udkommer i dag. Her skriver han om baggrunden.”

Læs hele forfatterens klumme

 

 

Podcast om albansk mafia: I Egmonts podcast-tjeneste “Talk Town” har journalist Kristoffer Lind i juni 2021 interviewet Keld Broksø i tre afsnit (3 x 20 minutter) om albansk mafia, dens historie – og tråde i dag helt til Danmark. Alt sammen baggrund for “Fjendespor.” Linket herunder er til “Talk Town,” som smartest kan downloades som APP på mobil med 14 dages gratis adgang. Selskabet er fint: Leif Davidsen har i Mafia-serien på nu en halv snes kapitler fortalt i ligeledes tre omgange om den russiske mafia. Hertil beretter Asger Røjle Christensen om den japanske mafia – og der er afsnit om den kinesiske mafia. Varedeklaration: Det er (u)hyggelige fortællinger: https://talk-town.dk

TV-interviews:

Kanal Roskilde: TV-interview på Kanal Roskilde ved Roskilde Festival 2019: Journalist Annette Thuesen interviewer fordi fire kapitler i “Fjendespor” foregår på Roskilde Festival, hvor en af pantsamlerne er en internationalt eftersøgt kriminel og politimorder i Tyskland.

Se Kanal Roskildes TV-interview via YouTube

Kanal Hovedstaden: TV-interview med Keld Broksø om hans nyeste roman ”Fjendespor” der udspiller sig i Sydhavnen. (Udsendelsen er ikke online længere).

4. Interviews i blade og magasiner:

Globalnyt.dk: Ny bog: Da pyramiden kollapsede: “Med udgangspunkt i den tidligere kommuniststat, Albanien, skabes et spændingsfelt mellem en af verdens mest udbredte mafiaer og en dansk politibetjent med albansk oprindelse, der ufrivilligt bliver deltager i et spil, hvor familie er alt og blodhævn dagens orden.”

Læs Globalnyt.dk´s interview

Vestegnen – “Flugten over Køge Bugt”

Læs interviewet

* Hvidovre Avis: Broksøs spændingsroman når et lag dybere: “I september udkom Hvidovreborgeren Keld Broksø med sin sjette spændingsroman – og fiktionsromanen er mere aktuel end forfatteren bryder sig om.”
Læs interviewet

Ældre Sagens medlemsblad februar 2020 – interview over 2 sider, s. 38 + 39: “Ældre bør banke historien ind i yngre generationer” – “Forfatter Keld Broksø lader bevidst en ung og en ældre kriminalbetjent arbejde sammen i krimien “Fjendespor”.

(Interviewet er ikke online.)