Lotte Garbers

Sidst opdateret: 11. juni 2023
Lotte Garbers

Beskrivelse:

Hvad er jeg for en? Jeg er oprindelig uddannet som cand.merc.int. fra Handelshøjskolen i København. Efter jobs i NKT som projektleder og som administrationschef i Microsoft besluttede jeg i 1999 at blive forfatter. I 1999 debuterede jeg med For egen vinding - det første skønlitterære, jeg nogensinde havde skrevet. Seneste udgivelse er en roman under titlen "MEDGIFT" på forlaget People's 2022. Legatophold: maj 2007 Biskops Arnö, Sverige, oktober 2005 San Cataldo, Italien. Legater: 2008 arbejdslegat fra Statens Kunstfond, 2005 Kunststyrelsens PR pulje Blå Bog: siden 2012.
Arbejder siden 2015 som fast konsulent for forlaget Gyldendal. Laver forfatterpleje og politisk strategi. Var formand for forfatterforeningen 2009-2012.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Vesterfælledvej 66B, 5. th., 1799 København V. Land: Danmark Mobil: 29272213 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Gyldendal Udgivelsesår: 1999

For egen vinding

For egen vinding.

Lars Gerlev er midt i trediverne og ansat i et ingeniørfirma med interesser i Tanzania. Han har kone og to børn og lever et let og ukompliceret liv på en villavej nord for København - indtil politiet en dag står på hans arbejdsplads, og han pludselig ikke har styr på noget som helst. Hvordan skal man undgå at lade sig friste, når man samtidig er rædselsslagen for at gå glip af noget? Skal man give slip på det udmærkede, man har og gå efter den perfekte lykke? Hvordan i det hele taget håndtere livet, når man er i det for egen vindings skyld? For egen vinding er det første, jeg nogensinde har skrevet.

For egen vinding

 

”Tag en parforholdsroman af Isabella Smith eller Hanne Vibeke Holst. Tilsæt et krimiplot om underslæb og ulovlig våbenhandel og du har en idé om debutanten Lotte Garbers roman ‘For egen vinding’. Den melder sig med forbløffende sikkerhed i bestsellerlitteraturens overhalingsbane med direkte kurs mod en attraktiv målgruppe: 90’ernes børnefamilier.”

– fra Politikens anmeldelse af Susanne Bjertrup