I november 1938 kom det som et chok for regering og offentlighed, at den tyske journalist Pflugk-Harttung, populær figur i det danske gadebillede, siden 1933 havde drevet omfattende militær spionage mod Tysklands fjender fra dansk jord. Den danske regering havde selv inviteret spionen ind i varmen syv år tidligere. Håbet var, at han kunne skabe dansk goodwill i Berlin, så det krigsoprustende Tyskland igen lod Danmark slippe fri af et nyt stormagtsopgør.

De godtroende ministre så ham som en dreven diplomat. Ikke en efterretningsmand, der var mester i vildlednings-og afpresningsforsøg vendt mod dem selv. Pflugk-Harttung gjorde sig til ven med mange i den danske elite. Reelt var han kun loyal overfor sine arbejdsgivere i Berlin. Under det syv år lange Danmarksophold sikrede han Det Tredje Rige efterretninger, der inspirerede til de invasionsplaner og det design af en samarbejdspolitik i tysk favør, som Berlin besluttede i vinteren 1939/1940.