Frode Z. Olsen

Sidst opdateret: 20. marts 2020
Frode Z. Olsen

Beskrivelse:

Foto: Mik Eskestad

En efterårsdag sidst i 1990’erne skubbede jeg fandens oldemor til side for langt om længe at tage min lyst til at skrive alvorligt. Siden da er det blevet til fem romaner og en historisk dokumentarbog.

Jeg har skrevet på fuld tid siden foråret 2013. Råstoffet kom længe fra mit arbejde, først som gadebetjent i København, senere som efterforsker, og ikke mindst under indtryk af lange udstationeringer som dansk politimand på Balkan, i Irak, Afrika og i Kina. Et broget men fabelagtigt arbejdsliv præget af mange sager, usædvanlige situationer, dilemmaer og talløse møder med skæbner fra alle samfundslag og de fleste afkroge af verden. Det er trivielt at konstatere, at virkeligheden er mere sammensat end det, der viser sig ved første øjekast, men en opmuntring i et job, der har det med at sætte illusioner under vand. Sjældent har jeg mødt ren ondskab, men køen af superegoister og kynikere er lang. Det og dem handler mine romaner om. Indtryk og oplevelser der ikke fik plads i en politirapport, fordi de var bevismæssigt irrelevante, men langt fra uvedkommende. Næppe klassiske krimier, snarere fortællinger fra en af genrens mange afveje.

Jeg lægger mig i selen for at give læsere det, man må forvente af en forfatter med min baggrund. Og så kan man ikke smyge sig uden om at beskæftige sig med retfærdighed og etik, begreber, der har det med at smutte mellem fingrene, hver gang man forsøger at holde fast. Mine romaner har ingen biljagter, ingen flugter hen over tagrygge og ingen politifolk, der kan skyde om hjørner. Underholdning er okay, bare den ikke er tankeløs eller uanfægtet. Mine historier handler om mennesker i situationer, hvor den facade og de fjer, vi til daglig stiver os af med, krakelerer eller hænger og dingler; historier om stærke følelser, ubekvemme og svære valg, pres fra omgivelser, og kynisme - også af den professionelle slags.

Tanker og mas med sprog, form og fortællemåde er hver gang en stor del af glæden i optakt til det alvorlige, ord på papir. Og som alle slås jeg mod fristelsen til at gribe til lette trofæer og de sort-hvide fantasimiljøer. Allerhelst skriver jeg i 1. person, som ansporer til uforstilt ærlighed og giver en vidunderlig læserintimitet, også selvom den åh-så-fornuftige altvidende hver gang frister med sin 3. person med sit bekvemme perspektiv og flydende beretning. Jeg har brugt begge former og varianter, mest vidtgående i København-Bagdad, som har fire jeg-fortællere.

I mit skønlitterære arbejde tilstræber jeg at give læserne et virkelighedstro indblik i politiets verden, samarbejde på tværs af grænser, retssystemer og kulturer. Jeg er enig med Mark Twain, når han siger, at virkeligheden er mere interessant end fiktionen, fordi den ikke behøver at holde sig til det sandsynlige.

Når plot og persontegning spiller, når alvor og humor klinger, og når det lykkes at undvige de letteste løsninger og værste klicheer ... glæder jeg mig.

Kontakt Oplysninger:

Mobil: 51687488 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Turbine Udgivelsesår: 2016

Ikke en jordisk chance, danske frivillige i forsvar af Hong Kong 1941

Det japanske angreb på den britiske kronkoloni kom mandag den 8. december 1941 lige efter daggry, og var en del af en overvældende og ubegribelig japansk offensiv over store dele af Asien og Stillehavet. Filippinerne, Malaysia, Singapore og Pearl Habor, amerikanernes flådebase på Hawaii blev angrebet på samme tid. På det tidspunkt var en lille håndfuld danske frivillige hjemmeværnsmænd med deres enheder på poster forskellige steder i Hong Kong. Det skulle gå dem gruelig galt.

De efterfølgende atten dages kampe var hårde og blodige. Lige fra første dag havde Hong Kongs skeletagtige forsvar ikke haft en jordisk chance for at holde stand mod en absurd overmægtig japansk styrke. Og alligevel stillede danskerne op og holdt fast til det sidste. Fjernt fra fædrelandet tog de del i en krig, som de hverken havde ansvar for eller andel i. Hvorfor? Gav det mening? Hvem var de mænd? Hvad lavede de i Hong Kong? Hvordan gik det dem og deres familie?

Den 25. december, første juledag overgav koloniens guvernør Young overgive sig til den japanske general Sakai. 14.000 regulære og frivillige soldater støttet af fem forældede militære fly og et beskedent antal mindre flådefartøjer havde stået overfor næsten 60.000 kampvante japanske tropper bakket op af mindst 60 moderne kampfly og en betydelig flådestyrke. Alligevel kæmpede man til kræfter, vand og mad var opbrugt. Da det hvide flag blev hejst over Hong Kongs militære hovedkvarter havde 1500 allierede soldater mistet livet og 1300 var sårede. 4 danskere faldt i kamp, 1 blev alvorlig såret.

De tilbageværende godt 11.000 allierede soldater, heraf 7 danskere kom til at tilbringe de næste fire år i japansk krigsfangeskab under horrible forhold. Det kostede yderligere 2300 livet, deriblandt en dansker. De overlevende var mærket for livet. Under dramatiske omstændigheder spillede to danske søfolk en afgørende rolle, da det i krigen sidste time lykkedes en lille håndfuld betydningsfulde britiske og kinesiske militære efterretningsofficerer at undslippe sikker japansk henrettelse.

Det danske samfund i den engelske kronkoloni bestod i slutningen af 1930’erne af godt 60 mennesker, flest mænd, men også kvinder og børn. Mændene arbejdede for danske firmaer som ØK, Jebsen & Co. og Store Nordiske Telegrafselskab og Nordisk Fjerfabrik; shippingmænd, bogholdere, ingeniører, telegrafister, søofficerer og matroser. Den historiske dokumentarbog "Ikke en jordisk chance udkom i november 2016, i 75 året for japanernes angreb på Hong Kong. Bogen bygger på private og officielle breve, optegnelser og dagbøger om de dramatiske dage i Hong Kong.

https://bog.nu/titler/ikke-en-jordisk-chance-frode-z-olsen

https://www.dr.dk/radio/p1/p1-eftermiddag/p1-eftermiddag-2016-12-08

https://www.radio24syv.dk/programmer/hitlers-aeseloerer/16710378/danskere-under-hong-kongs-fald-1941

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/slaget-om-hongkong-danske-frivillige-tog-kampen-op-mod-japanerne