Frode Z. Olsen

Sidst opdateret: 22. marts 2024
Frode Z. Olsen

Beskrivelse:

Foto: Mik Eskestad

En efterårsdag sidst i 1990’erne skubbede jeg fandens oldemor til side for langt om længe at tage min skrivelyst alvorligt. Siden da er det blevet til fem romaner, en historisk dokumentarbog, en 100 års Interpol-krønike og en håndfuld essays. Flere har fundet vej til udlandet.

Jeg har skrevet på fuld tid siden foråret 2013. Råstoffet kom længe fra mit arbejde, først som gadebetjent i København, senere som efterforsker, og ikke mindst indtryk fra lange udstationeringer som dansk politimand på Balkan, i Irak, Afrika og i Kina. Et broget men fabelagtigt arbejdsliv præget af mange sager, usædvanlige situationer, dilemmaer og talløse møder med skæbner fra alle samfundslag og de fleste afkroge af verden. Det er trivielt at konstatere, at virkeligheden er mere sammensat end det, der viser sig ved første øjekast, men en opmuntring i et job, der har det med at sætte illusioner under vand. Sjældent har jeg mødt ren ondskab, men køen af superegoister og kynikere er lang. Det og dem handler mine romaner om. Indtryk og oplevelser der ikke fik plads i en politirapport, fordi de var bevismæssigt irrelevante, men langt fra uvedkommende. Næppe klassiske krimier, snarere fortællinger fra en af genrens mange afveje.

Jeg lægger mig i selen for at give læsere det, man må forvente af en forfatter med min baggrund. Og så kan man ikke smyge sig uden om at beskæftige sig med retfærdighed og etik, begreber der har det med at smutte mellem fingrene, hver gang man forsøger at holde fast. Mine romaner har få biljagter, ingen flugter hen over tagrygge og ingen politifolk, der kan skyde om hjørner. Underholdning er okay, bare den ikke er tankeløs eller uanfægtet. Mine historier handler om mennesker i situationer, hvor den facade og de fjer, vi til daglig stiver os af med, krakelerer eller hænger og dingler; historier om stærke følelser, ubekvemme og svære valg, pres fra omgivelser og kynisme - også af den professionelle slags.

Tanker og mas med sprog, form og fortællemåde er hver gang en stor del af glæden i optakt til det alvorlige, ord på papir. Og som alle slås jeg mod fristelsen til at gribe til lette trofæer og de sort-hvide fantasimiljøer. Allerhelst skriver jeg i 1. person, som ansporer til uforstilt ærlighed og giver en vidunderlig læserintimitet, også selvom den åh-så-fornuftige altvidende hver gang frister med sin 3. person med sit bekvemme perspektiv og flydende beretning. Jeg har brugt begge former og varianter, mest vidtgående i København-Bagdad, som har hele fire jeg-fortællere.

I mit skønlitterære arbejde tilstræber jeg at give læserne et virkelighedstro indblik i politiets verden, samarbejde på tværs af grænser, retssystemer og kulturer. Jeg er enig med Mark Twain, når han siger, at virkeligheden er mere interessant end fiktionen, fordi den ikke behøver at holde sig til det sandsynlige.

Når plot og persontegning spiller, når alvor og humor klinger, og når det lykkes at undvige de letteste løsninger og værste klicheer, er man glad.

Kontaktoplysninger:

Mobil: 51687488 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Forlaget Patagonien Udgivelsesår: 2023

Interpol 100 år, Internationalt politisamarbejde 1923-2023

7. september 2023 markerer Interpol 100-året for sin stiftelse.

I 2002 skrev den amerikanske professor Mathieu Deflem: "Interpol synes at være den mest omtalte og mindst forståede internationale politiorganisation. Hovedparten af skriftlige arbejder om organisationen handler om dens vækst og medvirken i spektakulære sager inkl. megen ros for sine noble målsætninger og formodede resultater men med minimal forklaring endsige begreb om organisationens historie."
En klar opfordring værd at forsøge at imødekomme i 100 året, især for en praktiker i det fængslende men også fordringsfulde håndværk at efterforske og opklare kriminalitet på tværs af statsgrænser.
Gennem ord, billeder og eksempler søger at besvare tre centrale (også politimæssige) spørgsmål: Hvem, hvorfor, hvordan? Hvem var grundlæggerne af Interpol, hvad fik dem til at sætte det skib i søen, og hvordan er det lykkedes trods storme og høj sø undervejs at holde fartøjet flydende i så mange år? I dag synes Interpol at fremstå som en moderne og solidt funderet global politiorganisation bakket op af 195 medlemslande – praktisk talt hele verden.

https://dansk-politi.dk/nyheder/100-aar-med-internationalt-politisamarbejde

https://beta.bibliotek.dk/anmeldelse/interpol-i-100-aar/work-of:870970-basis:136823876/870976-anmeld:137044242

Tilfældet Emil L  (Uddrag fra bogen)

Bedrageren Emil L overtog familiefirmaet ved sin fars død. Spørgsmålet er, om han også på det tidspunkt var bedrager. Firmaet var en forholdsvis lille men sund virksomhed, som i mange år havde givet familien udmærket levebrød og arbejde til en god håndfuld ansatte. Faderens død på en af årets korteste dage var uventet, uplanlagt og Emil L måtte improvisere, da skifteretten midt i et regnskabsår skulle have svar på endeløse spørgsmål. Og ikke kun – som skattevæsenet på velkendte terminsdage – om det forgangne års omsætning, afskrivninger og overskud i firmaet. Næ, nej, en skifteretsfuldmægtig ville have alt opgjort og opgivet. Hele barndomshjemmet fra de tidligste dage. Hver en sofa, stol, lampe, seng, hvert et bord, tæppe, maleri, hver en gaffel, ske og kniv, boksgemmet i kælderen med sølvpynt, guldblær og ihændehaverpapirer. Bilerne i garagen, garagen, haven. Alt. Hvert et trin, dør og vindue fra tidlig morgen til sen aften. Emil L stod midt i sit eget bristede liv og gjorde status, underskrev og sendte formularerne. En dag i foråret havde myndigheder talt sammen. Emil L havde undladt at fortælle om værdier i hjemmet til et samlet beløb af fem millioner kroner. Det blev en politisag. Emil L blev anholdt, afhørt og løsladt. Han nægtede alt. Så ville sagen komme fra retten. Fængsel var i spil. Straframmen var fire år. Forsvareren forberedte Emil L på, at i værste fald kunne det blive et år. Vanvid, tænkte han. Hjemme igen i relativ frihed måtte han gøre status en gang til. En dag i efteråret 2008 mødte Emil L ikke op i retten som tilsagt. Han havde realiseret alt af værdi, også fra familiefirmaet og var forsvundet. Alt i alt var der nu tale om skatteunddragelse af grov karakter og bedrageri til ikke under syv millioner kroner. Emil L blev efterlyst. Da et konsulat i Thailand indberettede, at han nogle uger i forvejen havde meldt sit gamle pas stjålet derude og havde fået et nyt, gik politiet i retten og fik en dommer til at afsige en fængslingskendelse. Efterlysningen blev udstrakt til hele verden gennem Interpol: I antræffelsestilfælde, anhold venligst Emil L med henblik på udlevering. Vi takker for samarbejdet.

En morgen i oktober lå kopi af materialet i indbakken (hos politiforbindesesofficeren på den danske ambassade i Beijing) med en lille tilføjelse. Politiet havde fået et tip om, at Emil L opholdt sig på en bestemt adresse i den sydkinesiske millionby Guangzhou (Kanton). Ville kinesisk politi kontrollere adressen og bistå med at anholde og udlevere Emil L, hvis han blev antruffet i Kina? Blandt materialet var også et politifoto. Det tætte hår var kort og stramt redt med sideskilning. Øjnene så uden den mindste interesse direkte på mig, munden var lukket med syv segl oven på en stram slipseknude om en kridhvid skjorte. Samme dag underrettede jeg Interpol Beijing og Europa-sektionen i MPS. Politikommissær Sun Zheng på Interpol-kontoret vendte hurtigt tilbage bekræftede, at Emil L de seneste fem år jævnligt var rejst ind og ud af Kina på forretningsvisum. Det kunne godt passe, at han netop nu var i landet, idet han for nogle måneder siden rejste ind, og der var ikke registreret en udrejsedato. Sun Zheng havde bedt politiet i Guangzhou om diskret at kontrollere adressen. Hvis Emil L skulle opholde sig der, men jeg måtte love, at der hurtigt via diplomatiske kanaler blev sendt en udleveringsbegæring i original, behørigt stemplet og oversat til kinesisk. Selvfølgelig, forsikrede jeg Sun Zheng. Normal procedure i den slags sager. Jeg sad med kopi af den hjemlige domstols kendelse om, at der var grundlag for at fængsle Emil L i fire uger, som var forudsætningen for, at Interpol i det hele taget kunne udsende international efterlysning i sit system…