Bag de blå bjerge
En monolog om glæde, overlevelse og Kulturrevolution
Aihua Yan møder jeg første gang i februar 2010. Gennem bearbejdelsen af hendes fortid hos RCT (Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) er hun blevet anbefalet at nedskrive sin historie, og det er det som hun beder mig hjælpe sig med. Aihua vil gerne have mig til at skildre ikke mindst hendes opvækst under kulturrevolutionen i 1966-76. Aihua Yan kom hertil som politisk flygtning i 1990 og blev dansk statsborger 9 år efter. Hun er uddannet civilingeniør, er for nylig blevet 50 år og har to sønner på henholdsvis 14 og 24 år. Samtalerne resulterede i monologen Bag de blå bjerge, der får urpremiere på Verdens Mindste Teater i København i Ulla Koppels instruktion den 30. oktober 2011. Det er en skildring af et menneske der ved, at alting har sin pris. Ikke mindst demokratiet. Det er en fortælling om, hvad systemer kan gøre ved et menneske. Det er et blik på en fremmed kultur, men også på vores egen. Som hun siger i monologen, er hun heldig, for "...jeg var en af dem, der overlevede".
Udgivelsen rummer også en samtale mellem Aihua Yan og dramatikeren Michael Svennevig. Med et efterord af Linda Nordin, psykolog ved RCT, København.
Bogforsidens illustrator: Jan Pêt Khorto
Del på:
Bogen udkom i forbindelse med Menneskefestival om drømme og visioner fra den 11.-14. august 2011.
Uddrag fra teaterteksten blev fremført af skuespilleren Elisabeth von Rosen på udgivelsesdagen i Apostelkirken, Kbh. V., hvor der også var en samtale mellem Aihua Yan og Michael Svennevig.
Se festivalfolder: “Aihua Yan (Kina) fortæller om sin opvækst under Kulturevolutionen. Skuespilleren Elisabeth von Rosen fremfører uddrag fra monologen ”Bag de blå bjerge” af Michael Svennevig, der bygger på Aihua Yans liv.”
Introduktion til udgivelsesarrangement i Apostelkirken, fredag den 12.8.2011
“BAG DE BLA BJERGE” blev ur-opført på Verdens Mindste Teater 30. oltober 2011. Se teatrets pressemeddelelse og sæsonbrochure. Medvirkende:Elisabeth von Rosen. Instruktion: Ulla Koppel.
Efter den sidste forestilling.
——————————————
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT – nu DIGNITY) arrangerede en lukket ekstraforestilling af forestillingen på LIVA 2.
Åben ekstraforestilling på Ryttergården i Brønshøj med efterfølgende samtale/debat med Aihua Yan og Linda Nordin (RCT). Presseklip.
Forestillingen kunne også opleves i uddrag på Folkemødet på Bornholm den 14.6.2013.
Besøg mig på: