Tirso de Molina: Bedrageren fra Sevilla og Stengæsten
Med Don Juan-figuren skabte den spanske munk Tirso de Molina (1579-1648) en myte, der siden har tjent til inspiration for europæisk litteratur, musik og psykologi. Don Juan-figuren genfindes i Molières komedie ’Don Juan’ (1665), i Byrons ufuldendte vers-epos ’Don Juan’ (påbegyndt 1819) og i Søren Kierkegaards ’Don Juan-analysen’ fra ’Enten-Eller’ (1843). Inden for musikken har Don Juan-figuren inspireret adskillige værker ud over Mozarts ’Don Giovanni’, bl.a. Richard Strauss’ tonedigt ’Don Juan’ (1889).