Morten Lander Andersen

Sidst opdateret: 12. januar 2023
Morten Lander Andersen
Foto: Hans Garde

Beskrivelse:

Morten Lander Andersen er Cand.mag. i historie og religion. Ejer af østerbrobyvandring.dk og Oplevhistorien.dk og har udgivet historiske guider til København. Er desuden redaktør for det lokalhistoriske blad: 2100 Ø, som han også flittigt skriver i og står for det grafiske arbejde.

Tilbyder også:

Byvandringer og foredrag

Kontaktoplysninger:

Adresse: Holsteinsgade 36, 5. th., 2100 København Ø Land: Danmark Tlf: 24822629 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Faglitterære gruppe

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Frydenlund Udgivelsesår: 2020

På tur i Tordenskiolds København

På tur i Tordenskiolds København tager dig med tilbage til København, som byen stod inden de store brande, og viser dig rundt i den hovedstad, hvor søhelten også havde sin gang. Med bogen i hånden kommer du på besøg hos høj og lav, hos ærlige og uærlige og hos Tordenskiold selv.

November 2020 er det 300 år siden, at danmarkshistoriens største søhelt, Peder Wessel Tordenskiold, døde i en duel i det nordlige Tyskland. Han skabte sit navn under Store Nordiske Krig fra 1710 til 1720, han var dumdristig og snu, og hans samtidige både elskede og hadede ham.

I bogen her fortæller historiker og byvandrer Morten Lander Andersen om søheltens tid i hovedstaden og om København i årene ca. 1690-1720. Det er en periode, hvor Flåden sætter sit præg på byen, og sammen med Tordenskiold kommer du forbi tvangsarbejderne på Bremerholm, matroserne i Nyboder, værftet på Nyholm og til Kastellet, hvor nogle af rigets vigtigste fanger sad fængslet.

Du kan også tage med Tordenskiold på druk, besøge hans mange kvinder eller gå en tur forbi Nytorv – måske er der en henrettelse i gang, og det vil man ikke gå glip af! Husk dog at tage vare på dig selv: Hvis du drikker af byens beskidte vand eller bliver ramt af pesten, kan det hurtigt gå galt.

På tur i Tordenskiolds København fortæller om en kontrastfyldt tid præget af slaveri, afstraffelser, vold og overtro, men også af forlystelsessyge og modediller. Så børst parykken, puds guldspænderne på skoene og gå med på en anderledes tur rundt i hovedstaden.