Mette Toft

Sidst opdateret: 6. januar 2024
Mette Toft

Beskrivelse:

Jeg er cand.mag. i japansk og dansk og har undervist seks år i japansk på Københavns og Aarhus Universitet og seks år i dansk som andetsprog på sprogskoler for voksne indvandrere.

Efter at have været en flittig kronikør i Information i midthalvfemserne, debuterede jeg i 1999 som forfatter med ABC-gådebogen 'Første bogstav er et A' (Forlaget Thorup). Et par år senere udviklede jeg – sideløbende med danskundervisningen og med mine kursister som forsøgskaniner – et ganske omfattende udtaleundervisningssystem, 'Vokalfesten' og 'Kaffeslabberas' (Akademisk Forlag, 2002). Men mit hovedværk indtil videre må vist være det lille vers 'Var der nogen, der sagde brilleabe?' For det er optaget i hele tre antologier.

I 2005 blev mit liv overtaget af to besværlige diagnoser på en gang: systemisk lupus erythematosus og duft- og kemikalieoverfølsomhed. De foreløbig 18 års erfaringer, studier og lærdom herfra er jeg nu klar til at omsætte til adskillige bøger.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Brovangsvej 63, 3140 Ålsgårde Land: Danmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Faglitterære gruppe, BU-gruppen

Online Referencer:

Flere referencer:

http://www.dropduftene.dk/

Forlag: Akademisk Forlag Udgivelsesår: 2002

Vokalfesten – og andre aktiviteter til udtaletræning

En kursuspakke til undervisere i dansk som andetsprog for voksne.

Fra bagsideteksten:
Sprog er ikke tryksværte på papir. Sprog er kød og blod. Sprog er åndedræt og muskelbevægelser. Sprog er hårfint nuancerede udtryk for vore tanker og følelser. Hvis sproget skal tjene os som et praktisk kommunikationsredskab, og ikke som en mobiltelefon, hvor forbindelsen hele tiden falder ud, kræver det ubesværethed og præcision. Udtalen er et godt sted at begynde.

Fra anmeldelse i Folkeskolen:
»Kaffeslabberas« og »Vokalfesten« er et inspirerende og brugbart materiale i dansk som andetsprog for spor 2 og 3, der sætter fokus på udtaleområdet. Tonen er humoristisk og engageret, og materialet bæres frem af viden, erfaring og engagement. Et velegnet og inspirerende materiale. Selv om målgruppen er unge og voksne udlændinge, kan lærere i folkeskolen også have gavn af det.