Helle Bertram

Sidst opdateret: 6. december 2023
Helle Bertram

Beskrivelse:

Helle Bertram debuterede som skønlitterær forfatter i april 2020 med KORT, der er en række kortprosatekster på hver 800 ord (flash fiction). Forlag Datja Productions, grafisk design af Mette Glyholt. Bogen kom i 2. oplag samme år.

I 2021 udkom SPOR, der en en række essays om at gå og den mentale rejse, der sker undervejs. Sydhav Forlag, grafisk design Mette Glyholt.

I 2022 udkom DÉR, JEG ER, der er 12 portrætter af steder i Danmark og de mennesker, der bor der. Bogen er blevet til gennem 12 litterære saloner rundt om i Danmark med samtaler med publikum om netop deres sted. DÈR, JEG ER blev lanceret sammen med kunstfotograf Carina Jo Sivager på ORDkraft 2022. I 2022 og 2023 blev bogen præsenteret med litterære saloner samme steder, som teksterne kommer fra: Vejringe (Falster), Magleby (Møn), Skælskør, Aalborg, Hejls (Kolding), Svaneke, Nykøbing Falster, Fejø, Alken (Skanderborg), Tranekær (Langeland), Gedser, Gamborg (Middelfart). Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

I 2023 udkom Never give up - historien om Hassan Torabi. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist David Arnholm. Udkom i 2. oplag samme år.
Bogen vandt New Sky Award 2023, december 2023 i Kasakhstan.
Hassan Torabi er tidligere portrætteret i serien Hassans Hænder på DR2 i 2018. Fotos: Helene Hennings. Grafisk design: Mette Glyholt. Bogen er udgivet i 2. oplag, 2023.

Helle Bertram har desuden skrevet en bog om kommunikation; Troværdighed kommer indefra, der udkom på Handelshøjskolens forlag i maj 2015.

Hun virker som kulturanmelder ved Lolland-Falsters Folketidende (siden 2003). Hun har desuden skrevet en lang række forfatterportrætter til forfatterweb.dk.

Cand.mag i Nordisk sprog og litteratur, SDU, 1998
Cert business coach, Manning 2006
Chefkonsulent, DTU, 2019.
Gladiators forfatterskole v Hans Otto Jørgensen i 2020 og 2021.

Læs mere her; www.hellebertram.dk

Foto: Carina Jo Sivager

Kontaktoplysninger:

Adresse: Søndergade 24, 4850 Stubbekøbing, 4850 Stubbekøbing
Søndergade
Land: Danmark Tlf: 21193717 Mobil: 21193717 E-mail: Klik for at se e-mail CVR: 29285225

Medlem Af:

De skønlitterære

Online Referencer:

Flere referencer:

Skriveophold i Huset i Grønnegade, Stubbekøbing. Få 20% rabat som medlem af Dansk forfatterforening. Se mere her https://www.airbnb.dk/hosting/listings/editor/19520582/details/photo-tour

 

Besøg mig på:

Forlag: Datja Productions Udgivelsesår: 2020

KORT

”Jeg lavede et album til mine påklædningsdukker. Det var sidste års katalog fra Daells Varehus. Jeg bøjede siderne og lagde en kjole under hver fold. Så bluser. Så bukser. A walk in a park. Drømte mig til et andet liv med stilletter og smarte tasker. New York, Berlin og en flot mand med gråt hår og en mappe af kernelæder, jeg måtte tænke mig til. Det gør jeg stadig. Livet er ikke a walk in a park, det er en gåtur fra by til by. Fra menneske til menneske. Kolleger, der får hver sin fold i mit katalog, naboer, der bliver boende i mit hoved, længeefter jeg er flyttet.”

Her er et kort over hverdagen. Det kan være, du genkender nogen eller et sted. Måske genkender du dig selv? Hver af bogens 10 historier er på 800 ord. Ikke mere, end du kan nå at læse det mellem to busstoppesteder, og måske står du af lige præcis dér, hvor næste historie begynder.