Lone Halkjær

Sidst opdateret: 10. oktober 2023
Lone Halkjær

Beskrivelse:

I 2019 debuterede jeg med letlæsnings-gyser-serien Hjemsøgt til gode anmeldelser og en fantastisk lektør udtalelse. Siden dengang er det heldigvis blevet til mange flere udgivelser ...

Jeg brænder for at skrive spændende historier, der kan fange læseren. Ideerne står i kø i mit hoved, så da jeg begyndte at skrive, virkede det oplagt at kaste sig over kortere bøger og letlæsning har længe interesseret mig, fordi det er så vigtigt at de unge læseres første møde med litteratur er andet og bedre end pligt-læsning. Specielt hvis man, som jeg, drømmer om at få flere læseheste i flokken. Det er mit mål at alle mine bøger skal have spændende handling og gode karakterer, så de kan læses af aldersgrupper ud over de angivne og stadig holde læserens interesse.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Randers SØ Land: Denmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen, Aarhusgruppen, Nordjyllandsgruppen

Online Referencer:

Forlag: Straarup og Co. Udgivelsesår: 2021

Atlan og ulvene – Tankens bånd

Atlans far bruger tankens bånd til at fange og tæmme de vilde ulve i skoven. Selv om Atlan træner flittigt, kan han ikke få tankekontrollen til at lykkes. En dag, da Atlan vender hjem efter sine øvelser, er hans far forsvundet, og deres tamme ulve ligger døde på jorden. Mens Atlan leder efter sin far, dukker tre mænd op ved deres hus. De skyder pile efter Atlan, og han har intet andet valg end at flygte gennem bjergpasset for at slippe væk.