Lone Halkjær

Sidst opdateret: 11. april 2022
Lone Halkjær

Beskrivelse:

I 2019 debuterede jeg med letlæsnings-gyser-serien Hjemsøgt, som består af 4 bøger og udkom ved forlaget Elysion til gode anmeldelser og en fantastisk lektør udtalelse. Det er heldigvis blevet til mange flere udgivelser, bl.a. Naomi-serien, Tor og ridder Arn på eventyr og Atlan og ulvene – Tankens bånd. Sidstnævnte udkom hos forlaget Straarup og Co.

Jeg brænder for at skrive spændende historier, der kan fange læseren. Letlæsning har i lang tid interesseret mig, fordi det er så vigtigt at de unge læseres første møde med litteratur er andet og bedre end pligt-læsning. Specielt hvis man, som jeg, drømmer om at få flere læseheste i flokken. Det er mit mål at mine bøger skal have handling og gode karakterer, så de kan læses af aldersgrupper ud over de angivne og stadig holde læserens interesse.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Randers SØ Land: Denmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

BU-gruppen, Aarhusgruppen

Online Referencer:

Forlag: Byens forlag Udgivelsesår: 2022

Feen Ibilil får en ny ven

Feen Ibilil lever en stille tilværelse inde i en stor skov, hvor hun passer på alle de mindste dyr. En stormvejrsdag bliver hun grebet af en kastevind og ført langt væk hjemmefra.

Ibilil er bange og forslået, da hun endelig slipper fri fra vinden. Landskabet er fremmed og ukendt, men heldigvis bliver hun mødt med venlighed i form af enhjørningen Fanur.

Selvom Ibilil først er bange for hans størrelse, opdager hun hurtigt, at Fanur både er sød og hjælpsom.

Feen Ibilil får en ny ven anbefales til højtlæsning for alders­gruppen 3-7 år.