NU´ DET JUL IGEN
En festlig julebog for dem, der gerne vil klippe og lime julepynt i papir og karton. De kendte julesange og julesalmer har givet inspiration til de mange modeller, og man kan finde "Rudolf med den røde tud", "På loftet sidder nissen med sin julegrød", " Glade jul, dejlige jul" og mange andre elskede sange som mobiler, pynt til træet, julebordet og vinduet. Alle modeller er ledsaget af skabeloner i fuld størrelse, vejledninger og flotte farvefotos og kan anvendes af såvel erfarne papirklippere som nybegyndere.