Anne Leonora Blaakilde

Sidst opdateret: 30. januar 2021
Anne Leonora Blaakilde

Beskrivelse:

Kulturforsker og fagforfatter med speciale i alder, alderdom, aldring. Har skrevet om emnet siden 1993, bl.a. Den store fortælling om alderdommen (Munksgaard 1999) og Livet skal leves forlæns, baglæns og sidelæns (Gyldendal 2005).
Tjek min hjemmeside: blaakildes.net eller find mig på academia.edu, hvor mange af mine tekster kan hentes fra.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Classensvej 5, 2 , 3360 Liseleje Land: Danmark E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Faglitterære gruppe

Online Referencer:

Forlag: Munksgaard Udgivelsesår: 1999

Den Store Fortælling om Alderdommen

Den Store Fortælling om Alderdommen er udtryk for en generel forestilling vi alle deler, på trods af diverse positive hensigtserklæringer. Alderdommen er et livsafsnit vi frygter og foragter, og efterhånden som mennesker ældes mærker de derfor stille og roligt oplevelsen af at blive “ramt” af alderdom; ikke nødvendigvis fysisk eller konkret, men først og fremmest i mødet med omverden. Den Store Fortælling om Alderdommen handler om nedvurdering, lavstatus, stigmatisering. Vi lever i en verden, hvor det er efterstræbt at blive meget gammel, og dog forblive meget ungdommelig. Alderdommen betragtes helt generelt som et negativt fænomen i vor kultur og de mennesker, som nærmer sig dette livsstadie, bliver “besmittet” af det. De bliver simpelthen mindre værd i omverdens øjne.

I denne bog underbygges ovenstående påstande og bliver løbende illustreret med ældrebilleder. Der introduceres tre kategorier: "De gode historier om gamle", "de grimme historier om gamle" og "de virkelig grumme historier om gamle". Der blive givet eksempler på forskellige strategier som enkeltindivider kan tage i brug, når de begynder at mærke at de bliver fortalt ind i Den Store Fortælling om Alderdommen, nemlig "tilpasningsfortællinger", "forsvarsfortællinger" og "angrebsfortællinger".