Henrik Poulsen

Sidst opdateret: 24. marts 2019
Henrik Poulsen

Beskrivelse:

Jeg skriver lærebøger til folkeskolens udskolingstrin, de gymnasiale uddannelser og læreruddannelsen. Mine fag er dansk og medier (cand. mag.), og jeg skriver under mantraet "Litteratur er støbt i sprog og svøbt i medier". Jeg har de senere år kastet mig over webbaserede produktioner, der omfatter tekst og film.

Jeg opfatter min rolle som "go-between" mellem forskning og skolefag og mellem didaktik og kunst. I web-filmen "Lyrikporten - 28 danske digtere" (2016), portrætterer jeg sammen med instruktøren Jørgen Leth 28 nulevende lyrikere, så det på samme tid fremstår som et kunstnerisk udtryk og et didaktisk materiale. Det samme sker med "Sagatid" - et webværk der præsenterer uddrag af islændingesagaerne i en nutidig ramme, hvor 23 nordiske forfattere nyfortolker indholdet.

Jeg er valgt ind i F-Styrelsen i 2017, hvor jeg bl.a. har været kursusleder på "Fagforfatter møder Fagforfatter på Hald", engageret i Fagbogens Dag, fungeret som kasserer i 2018 samt især beskæftiget mig med lærebogsforfatterens forandrede vilkår i en digital tidsalder, hvor royalty og ophavsret er truet.

Fra januar 2019 har jeg overtaget formandsposten i Læremiddelgruppen.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Stenvadpark 12, 3520 Farum Land: Danmark Tlf: 20916963 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Læremiddelgruppen, Faglitterære gruppe

Online Referencer: