Mikael Kielberg

Sidst opdateret: 9. november 2018
Mikael Kielberg

Beskrivelse:

Pensionist, tidligere chefkonsulent, cand.jur. i det offentlige, uddannet advokat - socialret og personskadeerstatning - og tidligere censor på KU, RUC, AU og de sociale højskoler.

Forfatter til en række juridiske bøger og artikler. Er aktuelt ved at skrive en bog om Lolland. Vi ønsker - gennem ord og billeder - at give lollikerne en talerstol, et vindue, en mulighed for at fortælle deres historie og liv gennem tiderne. Vi vil yde en modvægt til de negative historier om udkantsdanmark og lade lollikerne komme til orde med deres historie og visioner - individuelt og for øen som helhed. Bogen er historisk, men peger også frem som en moderne beskrivelse af Lolland som et fantastisk sted at bo, leve, arbejde og tilbringe fritiden. Og med uanede oplevelsesmuligheder for turisterne. Bogen kommer til at bestå af lige dele foto og tekst. Bogen har et omfang svarende til 650 til 800 sider. Bogen handler om livsvilkår, landliv, industri, boliger, maleri, litteratur, historie, og om landskaber og natur. Den er en mosaik, som gennem ca. 40 essays beskriver Lolland, og som trækker på forfatternes egne oplevelser og erindringer. Det er en fortælling om mennesker, liv og kultur gennem tiderne – og om kendte personer, erhvervsmænd, forfattere, malere, godsejere og visionære foregangsmænd. Bogen peger frem ved at komme med bud på leve- og bæredygtige nutidige erhverv som f.eks. frugtavl, fiskeri, turisme, forædling af fødevarer, økologi og udvikling af energikilder. Desuden udbreder bogen tankerne om selvforsyning og egenproduktion, baseret på lokal selvforvaltning og initiativ. Lolland har meget potentiale, men der går mange positive og ubrugte muligheder tabt, når alt ses gennem negative briller. Vi ønsker at beskrive livet på Lolland og Lolland som mulighedernes ø – historisk, i nutiden og fremtiden – i tekst og billeder. Vi er frustrerede over den negative omtale, der ofte gives af Lolland – billedet af Lolland i offentligheden, er simpelthen ikke dækkende. Vores fokus har – os bekendt - ikke tidligere været genstand for en systematisk, indsigtsfuld, poetisk, autentisk behandling. Vi er to om bogen - vi har gået i skole sammen og er begge opvokset på Lolland. Mogens Hansen (kendt for sine fine fuglebøger) på en gård. Jeg i Knuthenborg Park - Nordeuropas smukkeste herregårds park.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Gartnersvinget 10, 2800 Kgs Lyngby
Fleksbolig: Blanshovedvej 15, Blans Havn, 4941 Bandholm
Land: Danmark Mobil: 61668580 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Faglitterære gruppe

Online Referencer:

Flere referencer:

www.kielberg.dk

Udgivelser

Seneste udgivelse: Socialret. Tilbagebetaling, modregning, forældelse, inddrivelse.
Forlag: Karnov Group
Udgivelsesår: 2018

• Udgivet bogen “Socialrettens almindelige del” i 1994 på GadJura.
• Artikel i Juristen, november 1995, “Rettighedssubjektet i den sociale lovgivning”.
• Udgivet bogen “Socialrettens almindelige del” 2. reviderede udgave i 1996 på Ga¬dJura.
• Artikel i Jurainformation om opholdskommuner og refusion, særnummer august 2000.
• Udgivet bogen Socialret. Tilbagebetaling, forældelse, modregning og inddrivelse, på forlaget GadJura/Thomson A/S, 2000. (Karnov)
• Udgivet bogen Arbejdsskadesikring, 4. kommenterede udgave, 2004, Thomsons forlag (karnov)
• Udgivet bogen Arbejdsskadesikring, 5. kommenterede udgave, 2009, Thomsons Reuters forlag (Karnov)
• Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen om genoptagelse, 2009
• Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen om erstatning til deltidsansatte, 2010
• Udgivet bogen ”Socialret, Opholdskommune, Refusion, 2011, Forlaget Jurainformation
• Artikel i UfR. § 17a: Tabsuafhængig erstatning i personskadeerstatningen. U.2011B.173
• Arbejdsskadesikringsloven, 6. kommenterede udgave oktober 2016, KarnovGroup.

Socialret 2. reviderede udgave – Tilbagebetaling, modregning, forældelse og inddrivelse, november 2018, KarnovGroup.