Birgitte Bregnedal

Sidst opdateret: 15. september 2021
Birgitte Bregnedal

Beskrivelse:

Forfatter til 'Pigen med sherifstjernen' (2021), min første roman for voksne, der har fået en flot modtagelse og anbefales til læsekredse på bibliotekerne. En gribende og barsk historie oplevet gennem en lille piges bevidsthed.

Forfatter til over 25 bøger for børn, en del af dem i succesfulde serier, hvor der fortsat udkommer nye bind. Nærvær, venskab og forståelse for andre er nogle af nøgleordene i mine børnebøger, som også giver stof til eftertanke hos højtlæsende forældre.

Det hele startede i 2013, da min novelle 'Den nye træner' blev prisbelønnet ved kulturministeriets Drengelitteraturpris. I 2015 udkom 'Den nye træner' som første bind i serien DRØMME OG DRIBLINGER hos Gyldendal, serien kommer i 2022 op på otte bind. Siden er det blevet til både en stribe serier og enkeltstående bøger, og strømmen af bøger fortsætter.

Hesteserien, GRY OG GLORIA på fem bind, udkommer i Sverige, Polen og på Færøerne.

Jeg brænder for at få endnu flere børn og unge til at elske bøger. For mig er det vigtigt at fortælle store historie så tilgængeligt som muligt, gerne så enkelt at læseevnerne ikke står i vejen for læsningen. Alle fortjener medrivende historier, uanset om det er den første læsning eller om det er voksne, der ikke har de forfinede læsefærdigheder. Når jeg har børnenes opmærksomhed med bøgerne, er det vigtigt at turde tage alvorlige emner op. Emner som død, ensomhed, alkoholmisbrug, svigt, kulturmøder og forældreopgør.

I 2021 har jeg etableret Forlaget Fru Nysgerrig til udgivelse af bogen 'Et egern flytter ind, som jeg har skrevet i forbindelse med projekt Flyvende Fortællinger, der er et samarbejde mellem Hillerød Bibliotek, Grønnevang Skoles Fritidsordning og mig. Et projekt til styrkelse af børns læselyst i fritiden, et projekt der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Spættevej 12, 3400 Hillerød
Ny Hammersholt
Land: Danmark Tlf: 48243834 Mobil: 29848888 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære, BU-gruppen

Online Referencer:

Flere referencer:

www.b.bregnedal.com

Besøg mig på:

Forlag: Alinea Udgivelsesår: 2018

Er Gloria syg? – Gry & Gloria

Er Gloria syg? er dramaet om Grys pony Gloria, der bliver mere og mere sløv og doven. Ponyen bliver også tykkere, mon hun er syg?

De fem bøger i serien, Gry & Gloria, af Birgitte Bregnedal

Er Gloria syg? er femte bog i serien Gry & Gloria om pigen Gry og hendes pony Gloria.

I bogen viser det sig, at Gloria er i fol, og vi følger optakten til folingen med veer, ubehag og det store øjeblik, hvor det lille føl begynder sin rejse ud i verden og skal lære at stå på egne ben.

Dramatisk, varm og rørende skildring af en foling. Bogen kan både læses af børnene selv eller læses sammen med en voksen og få en snak om følelser og fødsler.

Serien er illustreret af Lotte Nybo med hendes søde og varme streg.