Forelsket – Tøser der takler
Forelsket er den første bog i serien Tøser der takler, der er en serie med fart over feltet om en flok super seje 12-årige piger, der selv sætter tingene i gang og kæmper fremfor at vente og være flinke.
Del på:
’Forelsket’ har mødet mellem de to køn som omdrejningspunkt og en forelskelse som motor. I ’Forelsket’ er veninderne Laura og Tilde begge interesserede i fodbold, men på hver sin måde: Laura fordi hun elsker at spille, og Tilde fordi hun er forelsket i en fodboldspiller.
Tilde starter udelukkende, fordi hun er forelsket i Tobias, der kun tænker på fodbold. Ved at starte i klubben kan hun deltage i festen i klubhuset og komme tæt på Tobias. Det håber hun i hvert fald. Men festen udvikler sig ikke helt, som Tilde har håbet, og hun bliver til grin. Er Tobias overhovedet værd at løbe efter? Tilde er i tvivl, men hun bliver glad for fodbold, så glad at det føles lidt som at være forelsket, og så bliver hun del af et hold med tøser, der takler.
Man behøver ikke at være hverken sports- eller fodboldinteresseret for at give sig i kast med ’Forelsket’, for mange læsere vil genkende oplevelsen af en jævnaldrende, umoden dreng, der har svært ved at håndtere en forelsket pige.
Bogens tekst er suppleret med en vignet, der indleder hvert kapitel. Vignetter og forside er skabt af grafisk designer Inge Rand.
Besøg mig på: