Modstand – Tøser der takler
Modstand er den anden bog i serien, Tøser der takler. Bogen er en selvstændig historie, der kan læses uafhængigt. Tøser der takler er en serie med fart over feltet om en flok super seje 12-årige piger, der selv sætter tingene i gang og kæmper fremfor at vente og kun være flinke. Modstand handler om at fortsætte trods modstand.
Del på:
I ’Modstand’ handler det netop om, hvordan man skal klare og overvinde modstand. For hvordan skal Tilde skaffe 500 kr., så hun kan komme med sit hold til stævne? Hun lover at dele aviser ud for sin søster i en måned. Men hun skal knokle, mens veninden Laura og de andre piger fra klassen hygger sig sammen. Tilde har ondt af sig selv. Men så opdager hun, at Jasmin fra holdet slet ikke må spille fodbold for sine forældre. Vil det mon lykkes Tilde og Jasmin at komme med på weekend?
Man behøver ikke at være hverken sports- eller fodboldinteresseret for at give sig i kast med serien ‘Tøser der takler’, for mange læsere vil genkende oplevelsen af venskab, modgang og ønsket om at være en del af fællesskabet, selvom ikke alle har den samme baggrund.
Bogens tekst er suppleret med illustrationer i form af en ny vignet, der indleder hvert kapitel. Vignetter og forside er skabt af grafisk designer Inge Rand.
Besøg mig på: