Birgitte Bregnedal

Sidst opdateret: 7. april 2025
Birgitte Bregnedal

Beskrivelse:

Forfatter til 'Pigen med sherifstjernen' (2021) og 'Pigen bag smilet (2025), to opvækstromaner for voksne. De har begge fået en flot modtagelse og er populære i læsekredse i hele landet.
Begge romaner anbefales af forfatter Leonora Christina Skov.

Forfatter til over 30 bøger for børn, en del af dem i succesfulde serier, hvor der fortsat udkommer nye bind. Nærvær, venskab og forståelse for andre er nogle af nøgleordene i mine børnebøger, som også giver stof til eftertanke hos højtlæsende forældre.

Det hele startede i 2013, da min novelle 'Den nye træner' blev prisbelønnet ved kulturministeriets Drengelitteraturpris. I 2015 udkom 'Den nye træner' som første bind i serien DRØMME OG DRIBLINGER hos Gyldendal, serien er indtil videre på otte bind. Siden er det blevet til både en stribe serier og enkeltstående bøger, og strømmen af bøger fortsætter.

Hesteserien, GRY OG GLORIA på ni bind, udkommer i Sverige, Norge, Polen og på Færøerne.

Jeg brænder for at få endnu flere børn og unge til at elske bøger. For mig er det vigtigt at fortælle store historie så tilgængeligt som muligt, gerne så enkelt at læseevnerne ikke står i vejen for læsningen. Alle fortjener medrivende historier, uanset om det er den første læsning eller om det er voksne, der ikke har de forfinede læsefærdigheder. Når jeg har børnenes opmærksomhed med bøgerne, er det vigtigt at turde tage alvorlige emner op. Emner som død, ensomhed, alkoholmisbrug, svigt, kulturmøder og forældreopgør.

I 2021 har jeg etableret Forlaget Fru Nysgerrig til udgivelse af bogen 'Et egern flytter ind, som jeg har skrevet i forbindelse med projekt Flyvende Fortællinger, der er et samarbejde mellem Hillerød Bibliotek, Grønnevang Skoles Fritidsordning og mig. Et projekt til styrkelse af børns læselyst i fritiden, et projekt der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Tilbyder også:

Jeg drager afsted med mine to opvækstromaner for voksne og holder foredrag og deltager i litteratursamtaler på biblioteker, litteraturfestivaller, hos boghandlere, i sogne og hvor der er mulighed i hele landet.

Jeg tager også på forfatterbesøg med mine børnebøger på skoler i hele landet med oplægget 'Hvor kommer bøger fra?" https://www.kunst.dk/for-ansoegere/vejledninger/katalog-levende-litteraturmoeder-for-boern-og-unge/indskoling/birgitte-bregnedal
Skoler og biblioteker kan søge dækning af mit honorar på kunst.dk så besøget bliver gratis for dem.

Kontaktoplysninger:

Adresse: 3400 Hillerød Land: Danmark Mobil: 29848888 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære, BU-gruppen

Online Referencer:

Flere referencer:

www.b.bregnedal.com

Besøg mig på:

Forlag: Gyldendal Udgivelsesår: 2017

Ny på holdet – Fodbold & Finter

Ny på holdet er den første bog i fodboldserien Fodbold & Finter.

Thor er ny i byen og skal starte i en ny klasse. Han håber, de andre kan lide fodbold, for han elsker selv at spille. Det kan de heldigvis og flere af dem går i den lokale klub Nyby.

Thor vil vise, han er god til fodbold, men så falder han over bolden. De andre griner af ham, tør han begynde på det nye hold?

Fodbold & Finter er en ny serie til de fodboldglade børn, der lige er begyndt at læse.