Birgitte Bregnedal

Sidst opdateret: 7. april 2025
Birgitte Bregnedal

Beskrivelse:

Forfatter til 'Pigen med sherifstjernen' (2021) og 'Pigen bag smilet (2025), to opvækstromaner for voksne. De har begge fået en flot modtagelse og er populære i læsekredse i hele landet.
Begge romaner anbefales af forfatter Leonora Christina Skov.

Forfatter til over 30 bøger for børn, en del af dem i succesfulde serier, hvor der fortsat udkommer nye bind. Nærvær, venskab og forståelse for andre er nogle af nøgleordene i mine børnebøger, som også giver stof til eftertanke hos højtlæsende forældre.

Det hele startede i 2013, da min novelle 'Den nye træner' blev prisbelønnet ved kulturministeriets Drengelitteraturpris. I 2015 udkom 'Den nye træner' som første bind i serien DRØMME OG DRIBLINGER hos Gyldendal, serien er indtil videre på otte bind. Siden er det blevet til både en stribe serier og enkeltstående bøger, og strømmen af bøger fortsætter.

Hesteserien, GRY OG GLORIA på ni bind, udkommer i Sverige, Norge, Polen og på Færøerne.

Jeg brænder for at få endnu flere børn og unge til at elske bøger. For mig er det vigtigt at fortælle store historie så tilgængeligt som muligt, gerne så enkelt at læseevnerne ikke står i vejen for læsningen. Alle fortjener medrivende historier, uanset om det er den første læsning eller om det er voksne, der ikke har de forfinede læsefærdigheder. Når jeg har børnenes opmærksomhed med bøgerne, er det vigtigt at turde tage alvorlige emner op. Emner som død, ensomhed, alkoholmisbrug, svigt, kulturmøder og forældreopgør.

I 2021 har jeg etableret Forlaget Fru Nysgerrig til udgivelse af bogen 'Et egern flytter ind, som jeg har skrevet i forbindelse med projekt Flyvende Fortællinger, der er et samarbejde mellem Hillerød Bibliotek, Grønnevang Skoles Fritidsordning og mig. Et projekt til styrkelse af børns læselyst i fritiden, et projekt der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Tilbyder også:

Jeg drager afsted med mine to opvækstromaner for voksne og holder foredrag og deltager i litteratursamtaler på biblioteker, litteraturfestivaller, hos boghandlere, i sogne og hvor der er mulighed i hele landet.

Jeg tager også på forfatterbesøg med mine børnebøger på skoler i hele landet med oplægget 'Hvor kommer bøger fra?" https://www.kunst.dk/for-ansoegere/vejledninger/katalog-levende-litteraturmoeder-for-boern-og-unge/indskoling/birgitte-bregnedal
Skoler og biblioteker kan søge dækning af mit honorar på kunst.dk så besøget bliver gratis for dem.

Kontaktoplysninger:

Adresse: 3400 Hillerød Land: Danmark Mobil: 29848888 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære, BU-gruppen

Online Referencer:

Flere referencer:

www.b.bregnedal.com

Besøg mig på:

Forlag: Fru Nysgerrig Udgivelsesår: 2021

Oldemors hund – Oskar og Oberst

Oldemors hund er nu udkommet som ebog og lydbog, der kan lånes på eReolen. Bogen udkom i 2015 som papirbog hos Turbine med en anden forside.

Kan man gå tur med en død hund? Det bliver Oskar nødt til, for han elsker at at besøge sin oldemor og hendes gamle hund, Oberst, som han lufter hver dag. Men en dag ligger Oberst helt stille. Hvis Oberst er død, så vil oldemor måske heller ikke leve mere. Medmindre Oskar kan finde en ny Oberst til hende.

Oskar bruger sin fantasi og foretagsomhed, så Oldemor ikke opdager, at hendes hund er død. Han skaffer ligefrem en ny hund til Oldemor, men måske er den for vild til det rolige liv på ældrecentret?

En god samtalebog om alderdom, død og venskab på tværs af generationer. Bogen er illustreret poetisk og drømmende af Maria Buchmann. Lydbogen er indtalt af Morten Remar.

Lån den på eReolen som lyd eller ebog her