Birgitte Bregnedal

Sidst opdateret: 28. november 2019
Birgitte Bregnedal

Beskrivelse:

Forfatter til en stribe bøger og serier for børn: nærvær, venskab og forståelse for andre er nogle af nøgleordene i mine børnebøger, som også giver stof til eftertanke hos højtlæsende forældre.

Det hele startede i 2013, da min novelle 'Den nye træner' blev prisbelønnet ved kulturministeriets Drengelitteraturpris. I 2015 udkom 'Den nye træner' som første bind i serien DRØMME OG DRIBLINGER hos Gyldendal, serien kommer i 2020 op på syv bind. Siden er det blevet til både en stribe serier og enkeltstående bøger, og strømmen af bøger fortsætter.

Hesteserien GRY OG GLORIA er på fem bind og i 2019 oversat til svensk og polsk. I 2017 udkom min første bog, 'Udenfor United', for unge og voksne uden de store læsefærdigheder. I 2018 startede serien 'Tøser der takler' om en flok seje piger, der ikke lader sig stoppe. I 2019 udkom 'En ven blandt isbjerge', en historie om danske Lærke der flytter til Grønland og hendes drøm om at få en ven, mens hun møder alt det nye.

Jeg brænder for at få endnu flere børn og unge til at elske bøger. For mig er det vigtigt at fortælle store historie så tilgængeligt som muligt, gerne så enkelt at læseevnerne ikke står i vejen for historien. Alle fortjener medrivende historier, uanset om det er den første læsning eller om det er voksne, der ikke har de forfinede læsefærdigheder. Når jeg har børnenes opmærksomhed med bøgerne, er det vigtigt at turde tage alvorlige emner op. Emner som død, ensomhed, alkoholmisbrug, svigt, kulturmøder og forældreopgør.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Spættevej 12, 3400 Hillerød
Ny Hammersholt
Land: Danmark Tlf: 48243834 Mobil: 29848888 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære, BU-gruppen

Online Referencer:

Flere referencer:

www.b.bregnedal.com

Besøg mig på:

Forlag: Turbine Udgivelsesår: 2016

Oldemors hund – Oskar og Oberst

Oldemors hund er første bog i serien Oskar og Oberst. Oskar elsker at besøge Olde og Oldes gamle hund Oberst. Men en dag ligger Oberst helt stille. Hvis Oberst er død, så vil Olde måske heller ikke leve mere. Med mindre Oskar kan finde en ny Oberst til Olde.

Oldemors hund bliver brugt til at åbne for dybe snakke om alderdom og død. Dette gælder både hjemme i familierne og i Kristendom i Folkeskolen.

Lektøren skrev: Udmærket og tankevækkende fortælling om døden. Egnet til både selvlæsning og eftertanke og til højtlæsning og samtale.

Bogen er illustreret af illustrator Maria Buchmann

Læs mere om Oldemors hund