Birgitte Bregnedal

Sidst opdateret: 11. marts 2020
Birgitte Bregnedal

Beskrivelse:

Forfatter til en stribe bøger og serier for børn: nærvær, venskab og forståelse for andre er nogle af nøgleordene i mine børnebøger, som også giver stof til eftertanke hos højtlæsende forældre.

Det hele startede i 2013, da min novelle 'Den nye træner' blev prisbelønnet ved kulturministeriets Drengelitteraturpris. I 2015 udkom 'Den nye træner' som første bind i serien DRØMME OG DRIBLINGER hos Gyldendal, serien kommer i 2020 op på syv bind. Siden er det blevet til både en stribe serier og enkeltstående bøger, og strømmen af bøger fortsætter.

Hesteserien GRY OG GLORIA er på fem bind og i 2019 oversat til svensk og polsk. I 2017 udkom min første bog, 'Udenfor United', for unge og voksne uden de store læsefærdigheder. I 2018 startede serien 'Tøser der takler' om en flok seje piger, der ikke lader sig stoppe. I 2019 udkom 'En ven blandt isbjerge', en historie om danske Lærke der flytter til Grønland og hendes drøm om at få en ven, mens hun møder alt det nye.

Jeg brænder for at få endnu flere børn og unge til at elske bøger. For mig er det vigtigt at fortælle store historie så tilgængeligt som muligt, gerne så enkelt at læseevnerne ikke står i vejen for historien. Alle fortjener medrivende historier, uanset om det er den første læsning eller om det er voksne, der ikke har de forfinede læsefærdigheder. Når jeg har børnenes opmærksomhed med bøgerne, er det vigtigt at turde tage alvorlige emner op. Emner som død, ensomhed, alkoholmisbrug, svigt, kulturmøder og forældreopgør.

Kontakt Oplysninger:

Adresse: Spættevej 12, 3400 Hillerød
Ny Hammersholt
Land: Danmark Tlf: 48243834 Mobil: 29848888 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

De skønlitterære, BU-gruppen

Online Referencer:

Flere referencer:

www.b.bregnedal.com

Besøg mig på:

Forlag: Nyt Dansk Litteraturselskab Udgivelsesår: 2017

Udenfor United

Udenfor United er en humoristisk historie om en flok outsidere, der vil starte et fodboldhold. Den er skrevet i et letlæst sprog til voksne, men egner sig også til børn og unge.

Hovedpersonen er Lasse på 23 år, der stadig bor hjemme hos sin dominerende far, der ikke mener, at Lasse kan spille fodbold.

Udenfor United udkommer i formatet LæseLyst, der er skrevet i et let sprog til unge og voksne, der ellers ikke læser så mange bøger.

Bogen har fået en flot modtagelse og disse ord med på vejen i lektørens udtalelse:

“Underholdningen er i top og bogen er både humoristisk og velfortalt.”