Engang en by
Hamburg brænder. I sommeren 1943 foretog allierede bombefly en række voldsomme angreb mod Hamburg. De ledende generaler i Bomber Command mente at man ved at terrorbombe civilbefolkningen kunne svække forsvarsviljen, så Tyskland hurtigere ville overgive sig.
20-årige Johanna bor i Hamburg med sin mor og lillebror. Vi følger familiens og naboernes kamp for at overleve eksplosioner og ildstorme – og efter krigen hendes kamp for at få et ordentligt liv. Mange flere end de 36.000 der mistede livet, glemmer aldrig synet af ruiner og lig.
Engang en by er en fortælling om hvad krig kan gøre ved mennesker. Og hvad mennesker gør for at forblive mennesker.