Erik Thomas Barfoed

Sidst opdateret: 6. maj 2020
Erik Thomas Barfoed
Erik Barfoed

Beskrivelse:

Jeg er født i 1969 i København og begyndte at skrive og tegne, da jeg var omkring 13.

Jeg er vokset op med en blanding af klassiske danske børnebøger som Lille Vergil, Gummitarzan og bøgerne om Snøvsen og så engelsk og amerikansk børne- og ungdomslitteratur, jeg fandt på biblioteket. Ursula K. LeGuins serie om Jordhavet (bind 1 hedder Troldmanden fra Jordhavet), John Wyndhams Da trifitterne kom og H.G. Wells Tidsmaskinen. Og mange, mange flere bøger og tegneserie med et magisk islæt.

I mit forfatterskab er jeg blandt andet inspireret af den engelske forfatter Neil Gaiman.

Jeg har arbejdet med ord og billeder det meste af mit liv. Både som forfatter (med fokus på litteratur til børn og unge), tegner (jeg har haft min egen tegneseriestribe engang!), som taleskriver (bl.a. for Mette Touborg, da hun var borgmester), som underviser af forfattere og filmanuskriptforfattere og som oversætter. Jeg har også været madanmelder for Politiken og Gastro.

Jeg er uddannet klassisk filolog og har været formand for censorkorpset for de klassiske fag ved universiteterne. Jeg har arbejdet i forlagsbranchen og blandt andet været forlagschef for Sesam og Egmont Kids. Fra 2006-2008 direktør for samtlige redaktionelle medarbejdere i Aschehoug, senere Lindhardt og Ringhof.

Kontaktoplysninger:

Adresse: Serridslevvej 40, 2. th., 2100 København Ø Land: Danmark Tlf: 21481569 E-mail: Klik for at se e-mail

Medlem Af:

Illustratorgruppen, BU-gruppen

Online Referencer:

Besøg mig på:

Forlag: Høst & Søn Udgivelsesår: 2014

Lille skid

"Din lille skid!” siger Mujaffa til Elias. Elias er ikke ret høj og ikke ret stærk. De store drenge banker ham på vej til skole, og i timerne falder han hele tiden i søvn. Men han er god til at tegne og til at tale fiskesprog.

Lille skid er fortællingen om en ensom dreng og hans venskab med en gammel særling, som heller ikke rigtig passer ind. Da Mujaffa en dag bliver indlagt, tager Elias mod til sig og opsøger pigen i lejligheden overfor.

En højtlæsningsbog om den lidt ensomme, men meget fantasifulde dreng Elias, der kan tale med sine fisk, og som drømmer om HÆVN over de store drenge. Læs om hans møde med den desillusionerede grønthandler Mujaffa, postbuddet og alle de andre.

Bogen er rigt illustreret med pragtfulde akvareller af Peter Bay Alexandersen.