Løve – Hertugen og Tvillingsmaragdernes Gåde
Historisk Roman - 1702,
Den store Nordiske Krigs spæde begyndelse. Baseret på faktiske begivenheder.
Handlingen foregår i Danmark og Norge.
Del på:
Men hvor var den lille pige blevet af? tænkte Elisabeth skrækslagent. Grev von Schindel stirrede hende direkte i øjnene.
”Madame Werenskiold, jeg har mine ordrer,” oplyste han rolig.
”Fra hvem og hvorfor om jeg tør spørge?” spurgte Elisabeth koldt.
”Det kan jeg ikke oplyse, men min klare instruks er at hente Dem. Det gælder Kongens og Rigets sikkerhed, Madame.
Efter Den Store Nordiske Krigs indledning i Juli 1700, har der indfundet sig en skrøbelig fred, som ingen synes tilfredse med. Intrigerne fortsætter bag kulisserne, og det er kun et spørgsmål om tid, før krigen atter brager løs.
Løve–Hertugen og Tvillingsmaragdernes Gåde er en historisk roman baseret på og med inspiration fra virkelige hændelser. Gennem Adelsdamen Elisabeth Werenskiold til Hafslund Slot, oplever læseren hæsblæsende uger i 1702.
En forsvunden smaragdbroche er blevet et kompas til sandheden, men en fatal naturkatastrofe vender op og ned på alt, da et af Norges største Jordskred indtræffer ved Sarpsfossen, en februar nat i 1702.
Elisabeth Werenskiold kæmper for at beskytte sin familie, der lever med truslen om en svensk
invasion, intrigerne i de sydlige hertugdømmer samt en familiestrid om et forsvundet testamente. Midt i et højpolitisk spil med svig, bedrag og et mordplot, er det også en beretning om at finde sandheden gennem kamp, håb, styrke og kærlighed.
Men i et højdramatisk spil om Østersøen og Norden, sidder Norges rigeste trælasthandler, Niels Werenskiold, på Hafslund Slot med personlige problemer. Årsagen er en trussel fra Hertugen af Schleswig-Holstein – Gottorp, Kong Karl 12. af Sverige og svenske adelsmænd, efter invasionen af Danmark, da Kong Karl 12. af Sverige gik i land i Humlebæk med sine Karolinska Soldater.
Den dansk-norske adelsmanden Niels Werenskiold vogter en sprængfarlig hemmelighed, der er forbundet til kongehuset og et mordplot.
Snart vikles familien ind i et net af intriger, trusler og et beskidt arveopgør i jagten på et forsvundet testamente og sandheden.
Besøg mig på: