Find oversætter

AFLYST – SKRIVEVÆRKSTED: Lyrik for ikke-lyrikere

Alle aktiviter i Dansk Forfatterforenings Aarhusgruppe er aflyst frem til påske 2020 pga Coronasmitte.

Hvad er et digt, eller måske bedre: hvad kan et digt være? Det undersøger vi sammen i denne workshop, der særligt retter sig mod skrivende mennesker der (endnu) ikke skriver lyrik, mens andre, mere erfarne lyrikere også kan være med. Vi kommer til at tale om forholdet mellem poesi og prosa, og til at læse forskellige typer digte fra de sidste 100 år – og ikke mindst; vi kommer til selv at skrive og til at læse det vi har skrevet, sammen. Der vil være en række øvelser, så meget vi nu når på de tre timer vi har sammen, og det bliver forhåbenligt både inspirerende, lærerigt og sjovt!

Martin Glaz Serup er forfatter til en række digt- og børnebøger, men skriver også kritik og litteraturteori. Han underviser blandt andet på Københavns Universitet og Forfatterskolen for Børnelitteratur, og er netop nu aktuel med digtsamlingerne Endnu er dagen ikke spildt (Turbine 2019) og Uendelige sommer (Turbine 2020).

 

Fredag d. 3. april kl. 15-18

Godsbanen, Vogn 1, Skovgårdsgade, 8000 Aarhus C.

Tilmelding til info@gunvorganerkrejberg.dk

Der er 12 pladser på skriveværkstedet, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Af Aarhusgruppen - 28. februar 2020

2004 - 2020 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte