Find oversætter

Alle arrangementer AFLYST frem til påske 2020

11. marts 2020

Grundet situationen omkring Corona-smitten aflyser Dansk Forfatterforening ALLE fysiske møder, arrangementer og kurser frem til påske. Det gør vi for at følge de seneste retningslinjer fra myndighederne.

Ganske vist er de fleste af vores møder af en sådan karakter, at vi strengt taget ikke ville være tvunget til at følge retningslinjerne, men det må stå klart for enhver, at alle dele af samfundet må bidrage til at reducere smitten så meget som muligt. Det kan foreningen gøre ved at helt at indstille alle fysiske møder på alle niveauer i foreningen, internt og eksternt, også selvom vi er ikke er tvunget til det. Fra og med torsdag den 12. marts arbejder hele sekretariatet desuden hjemmefra.

 

Vi vil naturligvis følge udviklingen nøje og justere vores forholdsregler derefter. Det er også vigtigt at understrege, at mange funktioner i foreningen vil køre som normalt. Medlemmer vil fortsat kunne få råd og vejledning ad normale kanaler, blot ikke ved personligt fremmøde, og det er heller ikke muligt at ringe på hovednummeret. Man skal i stedet skrive på df@danskforfatterforening.dk hvorefter man vil få svar pr. mail eller blive ringet op af en medarbejder. Alle mails til foreningen vil blive besvaret som normalt inden for almindelig åbningstid, og så vidt muligt inden for normal ekspeditionstid.

Se kontaktoplysninger på Dansk Forfatterforenings bestyrelse og sekretariat.

På vegne af bestyrelsen og sekretariatet beder vi om forståelse for dette skridt og om tålmodighed med de gener, det måtte medføre.

Skriv nu, tegn nu, oversæt nu!

Morten Visby, Kirsten Marthedal og Sara Strand

 

2004 - 2020 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte