Find oversætter

Biblioteksoplæsning: Forfatternes Forvaltningsselskab udbetaler vederlag

Ved udgangen af 2021 udbetalte Forfatternes Forvaltningsselskab, FFS, vederlag til en række forfattere hvis værker var blevet læst op på biblioteker som havde indgået aftale med FFS om betaling for denne brug.

24. januar 2022

Aftalerne indebærer, at bibliotekerne betaler for oplæsningen af bøger, når der læses op på biblioteket, fx af en bibliotekar, en litteraturformidler eller en frivillig, som led i et offentligt arrangement. Forfatteres oplæsning af egne værker er ikke omfattet af aftalerne, da de omfattes af aftalen direkte mellem biblioteket og forfatteren selv.

FFS modtager registreringer fra bibliotekerne, om hvilke værker der læses op fra. Disse første udbetalinger vedrører oplæsninger i 2019 og 2020 på baggrund af over 300 registreringer. Udbetalingerne i 2021 omfattede kun ret få biblioteker, da der for 2019 og 2020 kun var en lille håndfuld biblioteker som havde indgået aftale med FFS for de år.

Men med virkning fra 2021 har 25 kommuner indgået lignende aftaler med FFS. I 2021 var der dog grundet Covid-19 meget få arrangementer med oplæsning af litteratur, men det forventes at stige i de kommende år.

Som forfatter behøver du ikke foretage dig noget, medmindre du bliver kontaktet af FFS. Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Stig von Hielmcrone hos FFS på svh@forfatterselskabet.dk eller telefon 26 258 852. Du kan også læse mere om FFS på www.forfatterselskabet.dk

 

2004 - 2024 © Copyrighted | Dansk Forfatterforening | Designed by Arendt™ & Developed by Eksakte